HISTORISMUS

Grever, baroner og husmænd

“Grever, baroner og husmænd” handler om 1900-tallet og opgøret med overklassens privilegier i mellemkrigstidens Danmark. Bogen, der er skrevet af  John Erichsen og Ditlev Tamm, blev udgivet i 2014 af Gyldendal og foreligger nu (2019) i 4. oplag.

The Story of Copenhagen

Ud fra udvalgte genstande i Bymuseets samlinger skildres Københavns historie i grundtræk. Bogen, der udkom 1984 i både en dansk og en engelsk version, er redigeret af John Erichsen, der tillige er medforfatter sammen med Luise Skak-Nielsen, Peter Penz og Mette Brun Beyer. Grafisk form: Freddy Pedersen.

Et andet København

Samtidige fotografier giver et levende og bevægende indtryk af den del af København, men normalt ikke hører så meget om – det er ‘bagsiden af medaljen’ der oprulles for vore øjne. Vi færdes i gader, gyder og baggårde, er på arbejde, på værtshus, besøger de ‘offentlige fruentimmere’, træffer byens originaler eller outsidere, og ser endelig de udstødte på anstalten eller fængslet.

Bogen blev til efter en betydelig udstillingssucces på Københavns Bymuseum, hvor forfatteren i 1978 arangerede en større udstilling med samme titel. Størstedelen af bogens materiale stammer fra Bymuseets arkiv, men er desuden suppleret med  enkelte billeder fra Nationalmuseet og Det kongelige Bibliotek.

Bogen udkom på Gyldendal, der i 1987 udsendte en revideret udgave. Grafisk tilrettelæggelse: Austin Grandjean.

Frilandsmuseets fynske vandmølle

Bogen beskriver et af museets mest populære bygningsanlæg fra 1700- og 1800-årene og hvordan det blev flyttet til sin nuværende placering. Danmark er kendt for sine flytninger og genopførelse af ældre bygninger i sine bygningsmuseer, og de fagfolk, der forestod arbejdet gennem et halvt århundrede, gør rede for processen og tankerne bag. Her fortælles om selve metoderne samt byggeskik, boligkultur og havehistorie, men der fortælles også almindelig landbo- og museumshistorie. De til lejligheden optagne fotografier overgås kun af et besøg på selve Frilandsmuseets fynske vandmølle. Med engelsk resumé. Redaktion: John Erichsen, Tekst: Frode Kirk, Niels Erik Jensen, Peter Michelsen, Lene Floris og Mette Skougaard. Foto: Roberto Fortuna, grafisk form: Freddy Pedersen

Frilandsmuseet, 1998. Bogen forhandles i Frilandsmuseets butik.

Frederiksstaden

I 250-året for Frederiksstadens grundlæggelse 1999 blev denne bydelsfolder fremstillet for Slots- og Ejendomsstyrelsen. Formålet var gennem tekst og billeder at give en kortfattet introduktion og guide til den, der på egen hånd ville opleve dette enesteående Københavnske kvarter. Med folderen i hånden kan man vandre fra bygning til bygning og få historien om både helheden og de enkelte huse, rytterstatuen af kong Frederik V ikke at forglemme.

Herregården 1-4

Ud over Danmark ligger herregårdene som en del af det kulturlandskab, de selv gennem tiderne har været med til at forme. De store huse vidner om århundreders liv og virke og om den væsentlige indflydelse, gårdene og deres ejere har øvet på livet i Danmark – politisk, økonomisk, socialt og kulturelt.

Gennem de sidste hundrede år har herregårdenes situation ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Godserne med deres prægtige bygninger, parker og vidtstrakte marker og skove skal finde en ny rolle. Et centralt spørgsmål er: Hvordan sikres de store kulturværdier for eftertiden?

Der er behov for en saglig formidling af herregårdenes betydning og aktuelle situation. Dertil kræves viden og både fortid og nutid. Værkets fire bind giver tilsammen en nuanceret fremstilling af herregårdsmiljøet gennem 500 år, fra sendmiddelalderen til den nyeste nutid.

Som noget helt nyt og banebrydende er værket disponeret ikke udfra den enkelte herregård, men i temaer, der er samlet i de fire bind under titlerne: Gods og samfund, Anlæg, interør og have, Drift og landskab, Moderne brug og bevaring.

De fire bind blev udgivet samlet af Nationalmuseet 2004-06. Initiativet til værket udgik fra John Erichsen, der sammen med Mikkel Vendborg Pedersen redigerede de fire bind med bidrag af 27 forfattere. Redaktionskomiteen bestod udover de to redaktører af Per Kristian Madsen (formand), Peter Bering og Ulla Kjær. John Erichsen var billedredaktør, og samtlige nyoptagelser til værket skyldes Roberto Fortuna. Tilrettelægning: Mette & Eric Mourier.

Værket blev genudgivet af Dansk Bygningsarv A/S i 2009.

Læs Børsens omtale.

Herregårde i Danmark – fotografier af Roberto Fortuna

I forbindelse med udgivelse af Nationalmuseets firebinds bogværk HERREGÅRDEN . Menneske – Samfund – Landskab – Bygninger gennemrejste værkets fotograf Roberto Fortuna og billedredaktør John Erichsen i 2003-06 Danmark for at indfange herregårds-miljøet i bred forstand. Et udvalg af de mange billeder blev sammensat til en udstilling, der tegnede et alsidigt portræt af herregården på det tidspunkt.

Udstillingen viste storslåede produktionslandskaber, fornemme hovedbygninger, smukke parker, store avlsgårde og de mange historiske spor, herregården haf afsat i det danske kulturlandskab. Dørene åbnedes også til privaten, hvor man fik et indblik i en verden, der normalt ikke er tilgængelig for offentligheden. Fotografierne var krydret med smukke genstande fra udvalgte danske herregårde.

Udstillingen var tilrettelagt af John Erichsen og mag.art. Luise Skak-Nielsen. Efter præsentationen på Pederstrup 2008 rejste udstillingen til Nationalmuseets jyske ‘filial’ Kongernes Jelling og derfra videre til Djursland, hvor den i 2009 blev vist på Herregårdsmuseet Gammel Estrup.

Mennesker på Herregården

Med udstillingen ‘Mennesker på Herregåden – Lolland 1880-1960’ sattes i 2006 og det følgende år fokus på en periode, hvor herregårdene var befolket af mange mennesker. Et stort folkehold betjente herskabet i hovedbygningen, og en hærskare arbejdede på avlsgården og i skoven. Der var et myldrende liv, og det er disse minisamfund, der blev portrætteret med fotografier, erindringer og genstande fra perioden.

Først præsenteredes Pederstrup, en af familien Reventlows mange herregårde, som den tog sig ud efter en ombygning 1860, og indtil hovedbygningen blev tilbageført og indfrettet som museum 1938. Med Pederstrup som eksempel blev rammerne for det herskabelige liv præsenteret.

Dernæst vistes et afsnit om hovedbygningen på de lollandske herregårde generelt med herskab og tjenestefolk. Herefter gik turen ned på avlsgården, hvor inspektøren, forvalteren og andre ledere stod i spidsen for de mange karle, elever, husmænd, piger og daglejere. Endelig var der skoven, som var underlagt skovrideren og hans folk. Tilsammen udgjorde alle disse mennesker herregårdens hierarki – fra godsejer til daglejer. Det var mange trin på stigen og langt mellem trinene.

I århundreder havde herregårdene været samfundets rygrad og fungeret som statens forlængede arm ude i provisen. Med grundloven 1849 mistede adelen og godsejerne deres privilegier, men den politiske magt forblev indtil systemskiftet 1901 hos godsejerne. Herregårdene var dog i reglen sognets største arbejdsplads og vigtige uddannelsessteder, og de spillede fortsat en stor rolle for lokalt liv og identitet. Og indtil ca. 1960 var herregården endnu ramme om mange menneskers hverdag.

Udstillingens koncept, sammensætning og gennemførelse skyldtes John Erichsen i samarbejde med mag.art. Luise Skak-Nielsen.  På baggrund af udstillingen udgav de  i 2006 en bog med samme titel.

Med lov skal man land bygge

Københavns Byret i 200 år

Københavns Råd-, Dom- og Arresthus blev skabt 1805-15, en fattig tid, hvor ulykkerne regnede ned over det lille Danmark. Ikke desto mindre fik vi med Råd- og Domhuset – takket være overlandbygmester C.F. Hansens geni – et hovedværk i både dansk og europæisk arkitektur.

Huset med den store tempelfront mod Nytorv er et internationalt værk, der trækker på inspiration fra Italien, Frankrig og England. Man kan næppe hævde, at bygningen rummer noget karakteristisk dansk, men til gengæld lykkedes det arkitekten at kombinere sine inspirationer og ud af dem skabe et helstøbt arkitekturværk af højeste karat.

Fire specialister skriver levende om bygningens tilblivelse og indhold og dens skæbne efter at C.F. Hansen havde afleveret den til stat og kommune. Først ridser Ditlev Tamm Byrettens historie op, dernæst beretter John Erichsen om bygningens tilblivelse og oprindelig funktion, hvorefter Lene Gerd Larsen og Jens Fredslund fortæller om eftertidens ombygninger og restaureringer Bogen er rigt illustreret, bl.a. med ældre malerier, kobberstik, arkitekturtegninger og fotografier.

Et væsentligt element er de mange fremragende fotografier, der er optaget specielt til denne bog. De udgør i sig selv en tolkning og formidling på højt kunstnerisk niveau af det enestående bygningsværks mange kvaliteter – ude som inde. En tidstavle sammenfatter bygningens historie, og bogen rundes af med fortegnelse over kilder og litteratur samt personregister.

Redaktion og billedredaktion:Bygnings- og kulturhistorikeren John Erichsen
Forfattere:Retshistorikeren, professor Ditlev Tamm, John Erichsen samt arkitekterne lektor Lene Gerd Larsen og kgl. bygningsinspektør Jens Fredslund
Fotograf: Roberto Fortuna fra Nationalmuseet

Grafisk tilrettelæggelse: arkitekt Jens Bertelsen

Udgivet af Forlaget Thomson 2006

Bog om Højesteret

I anledning af Højesterets 350-års jubilæum udgav Gyldendal i februar 2011 en større bog, redigeret af Per Magid, Torben Melchior, John Stokholm og Ditlev Tamm. John Erichsen var bogens billedredaktør og bidrog desuden med et kapitel om Højesterets fysiske rammer – de stilfulde interiører med neoklassicistisk  inventar i det tredie Christiansborg.

10 historier om Reventlow

Pederstrup er den eneste offentligt tilgængelige herregård på Sydhavsøerne. den er beliggende i et udpræget godslandskab med vidtstrakte marker og store skovpartier. Hovedbygningen fra 1813-22 ligger i ensom majestæt i en landskabspark, omgivet af søer og sjældne træer.

Med udgangspunkt i 10 udvalgte kunstværker og genstande fra Reventlow-Museet arrangeredes i år 2000 en mindre udstilling, som siden blev omsat i denne lille publikation. Her fortæller hvert objekt om C.D.F. Reventlow som herremand, adelsmand, bygherre, familiemenneske, embedsmand, samfundsreformator,forstmand, skolemand og tusindkunstner.
De ti objekter belyser således hver for sig aspekter af statsmandens personlighed og virke.
På publikationens forside vises det autoritative porttræt af C.D.F. Reventlow, malet 1805 af Hans Hansen (udsnit). Grafisk tilrettelæggelse Freddy Pedersen.

Pederstrup parklandskab

Landskabsparken ved herregården Pederstrup på Lolland er formidlet gennem et skiltningsprojekt, opstillet 2008. På parkeringspladsen modtages de besøgende af denne velkomsttavle med kort over området, beskrivelse af stedets historie samt information om Reventlow-Museet. Tavlen rummer desuden en ‘postkasse’ med forklarende brochurer på dansk, engelsk og tysk. Introduktionsstanderen suppleres af mindre skilte ved enkelte bygninger og anlæg. Konceptet er udarbejdet sammen med mag.art. Luise Skak-Nielsen, grafikken skyldes Lars Møller Nielsen, mens arkitekt Mikael Thorsted har ansvaret for det arkitektoniske design.

Rønnebæksholm

På Næstved Kommunes Kunst- og Kulturcenter Rønnebæksholm opstilledes i 2002 et skilteprogram, der formidler herregårdens bygninger og park. Ved indgangen til parken modtages de besøgende af en stor velkomstplanche, og her kan man desuden hente en brochure med kort og forklaring til parkens bygninger og haveelementer. Disse er desuden formidlet med diskrete skilte de pågældende steder.

Dette formidlingsprogram er udført i samarbejde med mag.art. Luise skak-Nielsen.

Mennesker på Herregården – Lolland 1880-1960

Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960.