Et andet København
Samtidige fotografier giver et levende og bevægende indtryk af den del af København, men normalt ikke hører så meget om – det er ‘bagsiden af medaljen’ der oprulles for vore øjne. Vi færdes i gader, gyder og baggårde, er på arbejde, på værtshus, besøger de ‘offentlige fruentimmere’, træffer byens originaler eller outsidere, og ser endelig de udstødte på anstalten eller fængslet.
Bogen blev til efter en betydelig udstillingssucces på Københavns Bymuseum, hvor forfatteren i 1978 arangerede en større udstilling med samme titel. Størstedelen af bogens materiale stammer fra Bymuseets arkiv, men er desuden suppleret med enkelte billeder fra Nationalmuseet og Det kongelige Bibliotek.
Bogen udkom på Gyldendal, der i 1987 udsendte en revideret udgave. Grafisk tilrettelæggelse: Austin Grandjean.
10 historier om Reventlow
Pederstrup er den eneste offentligt tilgængelige herregård på Sydhavsøerne. den er beliggende i et udpræget godslandskab med vidtstrakte marker og store skovpartier. Hovedbygningen fra 1813-22 ligger i ensom majestæt i en landskabspark, omgivet af søer og sjældne træer.
Med udgangspunkt i 10 udvalgte kunstværker og genstande fra Reventlow-Museet arrangeredes i år 2000 en mindre udstilling, som siden blev omsat i denne lille publikation. Her fortæller hvert objekt om C.D.F. Reventlow som herremand, adelsmand, bygherre, familiemenneske, embedsmand, samfundsreformator,forstmand, skolemand og tusindkunstner.
De ti objekter belyser således hver for sig aspekter af statsmandens personlighed og virke.
På publikationens forside vises det autoritative porttræt af C.D.F. Reventlow, malet 1805 af Hans Hansen (udsnit). Grafisk tilrettelæggelse Freddy Pedersen.
Forfatterskabet omfatter bl.a.:
Blomster-elskerne & havesagen
BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og […]
Alle kender Blågårdsgade
ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt. Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet. ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE […]
Tivoli og verden udenfor
Luise Skak-Nielsen: Tivoli og verden udenfor er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. For første gang gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840’ernes guldaldertid til dagens komplekse samfund. Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasninger til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads […]
Forfatterskabet omfatter bl.a.:
Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989
Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002
Oplevelser – herregårdenes nye markeder, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet 2009
Medforfatter til:
‘De gamle Huse’ – Frilandsmuseet i Maribo
Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne.
Medforfatter til:
Mennesker på Herregården – Lolland 1880-1960
Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960.
Redaktionel virksomhed (s.m. John Erichsen):
Naturen & Kunsten
Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt – ikke alene for den landskabelige have – men for tiden som sådan.
Det malede rum
Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-tallets malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger?





