HISTORISMUS

Liselund

I 2005 foretog John Erichsen sammen med Luise Skak-Nielsen en grundig analyse af Liselunds havearkitektoniske udtryk omkring år 1800. Ved at stille nye spørgsmål og indrage hidtil uudnyttet kildemateriale lykkedes det at nå frem til en nytolkning af dette enestående haveanlæg.

Lensafløsningen 1919-31

I 1919 vedtog rigsdagen loven om lensafløsning, som indebar, at en række godser, der hidtil havde været båndlagte besiddelser, overgik til fri ejendom. Prisen var afgivelse til staten af en trediedel af landbrugsjorden samt en afgift på 20-25% af ejendomsværdien. Jordafgivelsen til oprettelse af nye husmandssteder var en af de mest omfattende omfordelinger af jord i Danmarkshistorien, og samlet betegnede lensafløsningen én samfundsklasses tab af position og magt, samtidig med, at et jordløst landproletariat fik et nyt eksistensgrundlag.

Der foreligger ikke nogen samlet fresmtilling af dette væsentlige kapitel af den nyere samtidshistorie, og professor Ditlev Tamm og John Erichsen har derfor påtaget sig opgaven at tegne et samlet billede af lensafløsningen både i et socialt, økonomisk, juridisk og ikke mindst kulturelt perspektiv.

Civilstyrelsen har stillet lokale og faciliteter til rådighed for projektet, som har fået mulighed for at disponere over lensnævnets arkiv til brug for undersøgelsen. Augustinus Fonden har ydet en bevilling, der gør det muligt at foretage de nødvendige undersøgelser og bearbejde disse til en bog med henblik på udgivelse i 2011. 

Projektet administreres af Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Københavnske motiver

I forbindelse med den internationale museumskongres i København 1974 arrangerede John Erichsen på Københavns Bymuseum udstillingen ‘Københavnske motiver 1587-1807′. Kataloget er en kommenteret registrant over samtlige kendte byprospekter, dvs. akvareller, kobberstik og tegninger fra den tidligste afbildning af byen 1587 og frem til det engelske bombardement 1807, hvorefter Guldladeren frembragte et væld af bybilleder.

Pederstrup, hovedbygningens historie

En bygningshistorisk og bygningsarkæologisk undersøgelse af Pederstrups hovedbygning redegør for de mange lag i husets komplicerede historie fra 1500-tallet til i dag. Samtidig kortlægges alle bygningsdele og detaljer på etageplaner med farvesymbolik, der refererer til bygningshistoriens kronologi. Undersøgelsen er udført 2009  i samarbejde med restaureringsarkitekt Peter Bering for Reventlow-Museet og med tilskud fra Kulturarvsstyrelsen.

Rønnebæksholm

- en herregård ved Næstved.

Den, der nærmer sig Næstved ad Præstøvejen, kan ikke undgå at bemærke en stor, hvid hovedbygning nord for landevejen. Det er herregården Rønnebæksholm, der har rødder tilbage til middelalderen.

Hovedbygningen fra 1840 er et af de tidligste danske eksempler på nygotisk herregårdsarkitektur. Siden 1700-årene har gården været på borgerlige hænder. Også hovedbygningens størrelse, indretning og karakter gør Rønnebæksholm til en udpræget bogerlig herregård. Læseren føres rundt i den nyindrettede hovedbygning ved midten af 1800-tallet, hvor den 68-årige Grundtvig giftede sig med den 30 år yngre enke på gården. Endnu står det ‘miniatureslot’ i parken, hun lod opføre til ham som digter-værksted. Avlsgbygningerne fra anden halvdel af 1800-årene udgør et velkomponeret anlæg.

Ejendommens bygninger, park, ager og skov rummer betydelige kulturelle, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter med store rekreative mulighder. I dag ejes Rønnebæksholm af Næstved Kommune, der har driver stedet som kunst- og kulturcenter.

Bog om Højesteret

I anledning af Højesterets 350-års jubilæum udgav Gyldendal i februar 2011 en større bog med John Erichsen som billedredaktør. Han bidrager desuden med et kapitel om Højesterets fysiske rammer – de stilfulde interiører med neoklassicistisk  inventar i det tredie Christiansborg.

Højesterets 1. afdeling

Kulturlandskabsprojekt De lollandske Alper

Pederstrup. Foto: J E

Kortlægning af herregårdens spor i det store kulturlandskab mellem Halsted og Ravnsborg, som spøgefuldt har fået titlen ‘De lollandske Alper’. Projektet  kombinerede litteratur- og arkivstudier med registrering i landskabet. Formålet var at etablere grundlaget for en alsidig og flerstrenget formidling af historiens spor på denne kuperede del af det herregårdsrige Lolland. Kronologisk spænder området fra middelalderens kloster i Halsted og fæstningen Ravnsborg over herregården Juellinge 1719 og to århundreder frem, over Pederstrup med fokus på 1800-årene og frem til Knuthenlund, der har sin tyngde i 1900-tallet, men også når helt frem til dagens moderne økologiske storbrug.

Projektet  fiansieret af Realdania og Lolland Kommune. Museumsinspektør Ph.D. Hoger Berg fra Reventlow-Museet stod for projektet med John Erichsen som vejleder. Rapporten ‘De lollandske Alper – udflugter i et herregårdslandskab. Kortlægning og formidling af et kulturlandskab’  forelå december 2009.

Fra Slottets Tid – herregården Pederstrup på Lolland 1858-1938

Med udgangspunkt i ombygningen af hovedbygningen på Pederstrup i 1858 og omlægningen af den vidtstrakte landskabspark beretter John Erichsen om aristokratiets Indian Summer og herregårdslivets sidste blomstring, før den gamle samfundsorden gik af lave med systemskiftet, første verdenskrig og lensafløsningen. Udfra et omfattende arkivmateriale beskrives arkitekt Meldahls ombygning og den efterfølgende indretning af hovedbygningen med saloner og gæsteværelser i de øvre etager og tjenestefolkenes domæne i kælderen.
Udgivet af Reventlow-Museet 2004. Ill. Grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen

FYRSTE & HEST

Amalienborg-kvarteret er det mest fuldendte og kostbare udtryk for den kongekult, der var så karakteristisk for det enevældige styre i Danmark 1660-1849. Midtpunkt i denne kongeby er det ophøjede rytterportræt af kong Frederik V som romersk imperator, udødeliggjort som den fromme landsfader, menneskeven og milde fyrste. Arbejdet med bronzestatuen og marmorsoklen stod på fra 1754 til 1772 år under ledelse af den indkaldte franske billedhugger J.-F.J. Saly. Det store monument blev bekostet af Asiatisk Kompagni, der måtte udrede et beløb svarende til omkostningerne ved opførelsen af hele ti Amalienborg-palæer.

Om monumentets tilblivelse og historie arrangerede John Erichsen i 1976 sammen med forskningsbibliotekar Emma Salling en større udstilling på Københavns Bymuseum.

Facaderne på Prinsens Palæ

Farver og overflader.

Grundet udbredt utilfredshed med farvesætningen og overfladebehandlingen på Nationalmuseets hovedsæde, Prinsens Palæ, nedsatte museets direktion i 1997 en arbejdsgruppe. Resultatet af gruppens arbejde forellå i 1998 i en rapport, skrevet og tilrettelagt af John Erichsen. Her findes en omhyggeligt redegørelse for palækompleksets og overfladebehandlingens komplicerede histore fra 1682 til og med de seneste byggearbejder i 1991. Undersøgelsen baserede sig på den foreliggende litteratur samt et ganske omfattende og varieret kildemateriale. Rapporten mundede ud i et konkret forslag til ændret farvesætning af palæet. – John Erichsen har efterfølgende fulgt op på undersøgelsen og dens resultater i en artikel i Nationalmuseets Arbejdsmark 1999.

Dronning Dorotheas brudesmykke

Til bryllup i 1500-tallets København.

I 1557 skænkede Christian III’s dronning, Dorothea, staden København et kosteligt smykke. Tanken var, at de fornemme borgerdøtre, der stod brud på rådhuset, kunne bære dette smykke til låns. Smykkets hovedbestanddel er en pelikan, der plukker sit bryst for at fodre sin unger. Dette er et Christussymbol, men tillige et udtryk for fyrsten, som ofrer sig for sit folk. Efter alt at dømme har det store smykke med dets fligede bladværk oprindelig været et stort bæltespænde – måske endog Dorotheas eget brudebælte? Smykket er fuld af symbolik, og gaven skulle tjene flere formål, bl.a. at sikre den nye protestantiske opfattelse af ægteskabet og dets placering i samfundsordenen.

Tekst: John Erichsen og JohanMøhlenfeldt Jensen, udgivet 2004 af Københavns Bymuseum, grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen. Dansk og engelsk tekst, 95 s.

GUD KONGE BY

1999 markedes 250-året for Frederiksstadens grundlæggelse med en stor udstilling på Kunstindustrimuseet, det tidligere Frederiks Hospital, opført som en del af det nye kvarter. Udstillingen, der fik titlen GUD KONGE BY, var arrangeret af John Erichsen. Kataloget var redigeret af samme, der som hovedforfatter formidlede bydelens tilblivelse sammen med Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt. Grafisk form: Freddy Pedersen. 188 s.
Kataloget forhandles i Kunstindustrimuseets butik.

‘De gamle Huse’ – Frilandsmuseet i Maribo

Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne. Samtidig formidles museets enkelte bygninger: bondegården, husmandsstedet, landarbejderhuset, hjælpepræstens bolig, Reventlow-skolen, vindmøllen, landsbysmedjen, sprøjtehuset, maltkøllen, skovriderhuset, huset ved skoven, laden og skovpavillonen. Samlet er dette således med udgangspunkt i frilandsmuseets flyttede bygninger en skildring af bygnings- og bolighistorie på Sydhavsøerne i det førindustrielle bondesamfund.

‘De gamle Huse’ bygger på et rigt upubliceret og trykt kildemateriale. For koncept, undersøgelse, tekst og billedredaktion står John Erichsen og mag.art. Luise Skak-Nielsen. Roberto Fortuna fra Nationalmuseet har taget bogens billeder specielt til dette formål. Grafiks design: Lars Møller Nielsen. Bogen er udgivet i 2007 af Lolland-Falsters Stiftsmuseum, nu MuseumLolland-Falster.

Danske Orlogsskibe I-II, Kbh. 1980

 Danmarks Rigsarkiv er i besiddelse af en enestående samling af konstruktions- og dekorationstegninger til orlogsskibe fra 1600-årene og op til træskibsæraens slutning omkring 1860. Andre store flådenationer som England og Frankrig kan ikke opvise tilsvarende samlinger. – Sammen med marinehistorikeren, daværende arkivar H.C. Bjerg udgav John Erichsen i 1980 et monumentalt værk i to bind om såvel konstruktionshistorien som udsmykningens historie på orlogsværftet. Et stort udvalg af de smukke ornamentstegninger er gengivet i denne fornemme udgivelse. Det grafiske arbejde skyldes tilrettelæggeren Freddy Pedersen.