Brødrene Classen – veje til rigdom, magt og udødelighed er udgivet af Det Classenske Fideicommis på forlaget Gyldendal og skrevet af John Erichsen. Forud gik et næsten fireårigt forskningsprojekt. Dette og udgivelsen var finansieret af Fideicommisset i samarbejde med Augustinus Fonden.
Fra Slottets Tid fortæller om den lollandske herregård Pederstrup i perioden 1858 til 1938. Historien handler om et drømmeslot, en 60 tønder land stor landskabspark, raceheste i herskabsstalden og ekstravagant livsstil. Den ender med indbo-auktion, godsets salg og indretning af Reventlow-Museet i hovedbygningen.
I 2005 foretog John Erichsen sammen med Luise Skak-Nielsen en grundig analyse af Liselunds havearkitektoniske udtryk omkring år 1800. Ved at stille nye spørgsmål og indrage hidtil uudnyttet kildemateriale lykkedes det at nå frem til en nytolkning af dette enestående haveanlæg.
I forbindelse med den internationale museumskongres i København 1974 arrangerede John Erichsen på Københavns Bymuseum udstillingen ‘Københavnske motiver 1587-1807’. Kataloget er en kommenteret registrant over samtlige kendte byprospekter, dvs. akvareller, kobberstik og tegninger fra den tidligste afbildning af byen 1587 og frem til det engelske bombardement 1807, hvorefter Guldladeren frembragte et væld af bybilleder.
En bygningshistorisk og bygningsarkæologisk undersøgelse af Pederstrups hovedbygning redegør for de mange lag i husets komplicerede historie fra 1500-tallet til i dag. Samtidig kortlægges alle bygningsdele og detaljer på etageplaner med farvesymbolik, der refererer til bygningshistoriens kronologi. Undersøgelsen er udført 2009 af John Erichsen i samarbejde med restaureringsarkitekt Peter Bering for Reventlow-Museet og med tilskud fra Kulturarvsstyrelsen.
Pederstrup. Foto: J E
Kortlægning af herregårdens spor i det store kulturlandskab mellem Halsted og Ravnsborg, som spøgefuldt har fået titlen ‘De lollandske Alper’. Projektet kombinerede litteratur- og arkivstudier med registrering i landskabet. Formålet var at etablere grundlaget for en alsidig og flerstrenget formidling af historiens spor på denne kuperede del af det herregårdsrige Lolland. Kronologisk spænder området fra middelalderens kloster i Halsted og fæstningen Ravnsborg over herregården Juellinge 1719 og to århundreder frem, over Pederstrup med fokus på 1800-årene og frem til Knuthenlund, der har sin tyngde i 1900-tallet, men også når helt frem til dagens moderne økologiske storbrug.
Projektet fiansieret af Realdania og Lolland Kommune. Museumsinspektør Ph.D. Hoger Berg fra Reventlow-Museet stod for projektet med John Erichsen som vejleder. Rapporten ‘De lollandske Alper – udflugter i et herregårdslandskab. Kortlægning og formidling af et kulturlandskab’ forelå december 2009.
Amalienborg-kvarteret er det mest fuldendte og kostbare udtryk for den kongekult, der var så karakteristisk for det enevældige styre i Danmark 1660-1849. Midtpunkt i denne kongeby er det ophøjede rytterportræt af kong Frederik V som romersk imperator, udødeliggjort som den fromme landsfader, menneskeven og milde fyrste. Arbejdet med bronzestatuen og marmorsoklen stod på fra 1754 til 1772 år under ledelse af den indkaldte franske billedhugger J.-F.J. Saly. Det store monument blev bekostet af Asiatisk Kompagni, der måtte udrede et beløb svarende til omkostningerne ved opførelsen af hele ti Amalienborg-palæer.
Om monumentets tilblivelse og historie arrangerede John Erichsen i 1976 sammen med forskningsbibliotekar Emma Salling en større udstilling på Københavns Bymuseum.
Farver og overflader.
Grundet udbredt utilfredshed med farvesætningen og overfladebehandlingen på Nationalmuseets hovedsæde, Prinsens Palæ, nedsatte museets direktion i 1997 en arbejdsgruppe. Resultatet af gruppens arbejde forelå i 1998 i en rapport, skrevet og tilrettelagt af John Erichsen.
1999 markedes 250-året for Frederiksstadens grundlæggelse med en stor udstilling på Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark), det tidligere Frederiks Hospital, opført som en del af det nye kvarter. Udstillingen, der fik titlen GUD KONGE BY, var arrangeret af John Erichsen. Kataloget var redigeret af samme, der som hovedforfatter formidlede bydelens tilblivelse sammen med Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt. Grafisk form: Freddy Pedersen. 188 s.
Kataloget forhandles i Designmuseum Danmarks butik.
Danmarks Rigsarkiv er i besiddelse af en enestående samling af konstruktions- og dekorationstegninger til orlogsskibe fra 1600-årene og op til træskibsæraens slutning omkring 1860. Andre store flådenationer som England og Frankrig kan ikke opvise tilsvarende samlinger.
Frederiksstaden eller Amalienborg-kvarteret er Danmarks mest storslåede byplananlæg fra Enevældens tid. I virkeligheden udtrykker denne bydel, der opstod i årene efter 1749, enevældens statsmodel med kongens ophøjede rytterstatue i midten omgivet af palæer og borgerhuse, alt velordnet af uniforme bygninger i en stram geometrisk plan. Her hersker regularitet og orden, sådan som også samfundet skulle indrettes.
Udgivet 1972 af Lokalhistorisk Afdeling ved Historisk Institut, Københavns Universitet
BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og […]
ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt. Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet. ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE […]
Luise Skak-Nielsen: Tivoli og verden udenfor er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. For første gang gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840’ernes guldaldertid til dagens komplekse samfund. Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasninger til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads […]
Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989
Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002
Oplevelser – herregårdenes nye markeder, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet 2009
Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne.
Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960.
Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt – ikke alene for den landskabelige have – men for tiden som sådan.
Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-tallets malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger?
Luise Skak-Nielsen og John Erichsen ved porten til ejendommen Malmøgade 6 på Østerbro, hvor virksomheden har til huse på 2. sal.
Bogen om Sydhavsøernes herregårde fra 2021 blev udsolgt og udkom derfor i 2023 i 2. oplag.
I 2024 har Museum Lolland-Falster desuden udgivet samme som en mere turismemæssig version i tre udgaver; henholdsvis en engelsk, en tysk og en dansk udgave.
I efteråret 2021 udkom Sydhavsøernes herregårde – Lolland-Falster 1500 – 2020, skrevet af John Erichsen, formgivet af Carls Zakrisson og udgivet af Museum Lolland-Falster. Bogen er på 366 sider og rigt illustreret med både historiske billeder og til lejligheden optagne fotografier.
Bogen om Sydhavsøernes mange herregårde er under bearbejdelse til en mere turismeorienteret og kortere version, som søges udgivet i en henholdsvis engelsk, tysk og dansk udgave.
Tivoli og verden udenfor, udgivet år 2000
Det er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. Her gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840’ernes guldaldertid til vore dages komplekse samfund.
Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasning til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads i samfundslivet. Tivoli er berømt, men bag det velkendte, faste Tivoli-billede gemmer sig mange historier om skiftende vilkår og satsninger. Hver epoke har præget forlystelseshaven, og samspillet med tiden og omverdenen er en væsentlig vinkel i denne bog.
Et omfattende, autentisk billedmateriale følger tidsrejsen i Tivoli gennem mere end 150 år.
303 sider.
Bogen er skrevet af magister i europæisk etnologi Luise Skak-Nielsen, der i ti år var ansat som Tivolis virksomhedshistoriker.
300 kr. inkl. moms men ekskl. forsendelse.
Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt – ikke alene for den landskabelige have – men for tiden som sådan. 
