Rønnebæksholm

Rønnebæksholm - en herregård ved Næstved- en herregård ved Næstved.

Den, der nærmer sig Næstved ad Præstøvejen, kan ikke undgå at bemærke en stor, hvid hovedbygning nord for landevejen. Det er herregården Rønnebæksholm, der har rødder tilbage til middelalderen.

Hovedbygningen fra 1840 er et af de tidligste danske eksempler på nygotisk herregårdsarkitektur. Siden 1700-årene har gården været på borgerlige hænder. Også hovedbygningens størrelse, indretning og karakter gør Rønnebæksholm til en udpræget bogerlig herregård. Læseren føres rundt i den nyindrettede hovedbygning ved midten af 1800-tallet, hvor den 68-årige Grundtvig giftede sig med den 30 år yngre enke på gården. Endnu står det ‘miniatureslot’ i parken, hun lod opføre til ham som digter-værksted. Avlsgbygningerne fra anden halvdel af 1800-årene udgør et velkomponeret anlæg.

Ejendommens bygninger, park, ager og skov rummer betydelige kulturelle, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter med store rekreative mulighder. I dag ejes Rønnebæksholm af Næstved Kommune, der har driver stedet som kunst- og kulturcenter.

Bogen forhandles af Rønnebæksholm.

Fra Slottets Tid – herregården Pederstrup på Lolland 1858-1938

Fra Slottets Tid - herregården Pederstrup på Lolland 1858-1939Med udgangspunkt i ombygningen af hovedbygningen på Pederstrup i 1858 og omlægningen af den vidtstrakte landskabspark beretter John Erichsen om aristokratiets Indian Summer og herregårdslivets sidste blomstring, før den gamle samfundsorden gik af lave med systemskiftet, første verdenskrig og lensafløsningen. Udfra et omfattende arkivmateriale beskrives arkitekt Meldahls ombygning og den efterfølgende indretning af hovedbygningen med saloner og gæsteværelser i de øvre etager og tjenestefolkenes domæne i kælderen.
Udgivet af Reventlow-Museet 2004. Ill. Grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen

Dronning Dorotheas brudesmykke

Dronning Dorotheas brude smykke - til bryllup i 1500-tallets KøbenhavnTil bryllup i 1500-tallets København.

I 1557 skænkede Christian III’s dronning, Dorothea, staden København et kosteligt smykke. Tanken var, at de fornemme borgerdøtre, der stod brud på rådhuset, kunne bære dette smykke til låns. Smykkets hovedbestanddel er en pelikan, der plukker sit bryst for at fodre sin unger. Dette er et Christussymbol, men tillige et udtryk for fyrsten, som ofrer sig for sit folk. Efter alt at dømme har det store smykke med dets fligede bladværk oprindelig været et stort bæltespænde – måske endog Dorotheas eget brudebælte? Smykket er fuld af symbolik, og gaven skulle tjene flere formål, bl.a. at sikre den nye protestantiske opfattelse af ægteskabet og dets placering i samfundsordenen.

Tekst: John Erichsen og JohanMøhlenfeldt Jensen, udgivet 2004 af Københavns Bymuseum, grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen. Dansk og engelsk tekst, 95 s.

‘De gamle Huse’ – Frilandsmuseet i Maribo

De gamle huse - Frilandsmuseet i MariboBogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne. Samtidig formidles museets enkelte bygninger: bondegården, husmandsstedet, landarbejderhuset, hjælpepræstens bolig, Reventlow-skolen, vindmøllen, landsbysmedjen, sprøjtehuset, maltkøllen, skovriderhuset, huset ved skoven, laden og skovpavillonen. Samlet er dette således med udgangspunkt i frilandsmuseets flyttede bygninger en skildring af bygnings- og bolighistorie på Sydhavsøerne i det førindustrielle bondesamfund.

‘De gamle Huse’ bygger på et rigt upubliceret og trykt kildemateriale. For koncept, undersøgelse, tekst og billedredaktion står John Erichsen og mag.art. Luise Skak-Nielsen. Roberto Fortuna fra Nationalmuseet har taget bogens billeder specielt til dette formål. Grafiks design: Lars Møller Nielsen. Bogen er udgivet i 2007 af Lolland-Falsters Stiftsmuseum, nu MuseumLolland-Falster.

Danske Orlogsskibe I-II, Kbh. 1980

 Danmarks Rigsarkiv er i besiddelse af en enestående samling af konstruktions- og dekorationstegninger til orlogsskibe fra 1600-årene og op til træskibsæraens slutning omkring 1860. Andre store flådenationer som England og Frankrig kan ikke opvise tilsvarende samlinger. – Sammen med marinehistorikeren, daværende arkivar H.C. Bjerg udgav John Erichsen i 1980 et monumentalt værk i to bind om såvel konstruktionshistorien som udsmykningens historie på orlogsværftet. Et stort udvalg af de smukke ornamentstegninger er gengivet i denne fornemme udgivelse. Det grafiske arbejde skyldes tilrettelæggeren Freddy Pedersen.

Forfatterskabet omfatter bl.a.:

Blomster-elskerne & havesagen

BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og
Læs mere

Alle kender Blågårdsgade

ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt. Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet. ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE
Læs mere

Tivoli og verden udenfor

Luise Skak-Nielsen: Tivoli og verden udenfor er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. For første gang gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840′ernes guldaldertid til dagens komplekse samfund. Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasninger til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads
Læs mere

Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989

Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002

Oplevelser – herregårdenes nye markeder, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet 2009

Medforfatter til:

‘De gamle Huse’ – Frilandsmuseet i Maribo

Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne. Samtidig formidles museets enkelte bygninger: bondegården, husmandsstedet, landarbejderhuset, hjælpepræstens bolig, Reventlow-skolen, vindmøllen, landsbysmedjen, sprøjtehuset, maltkøllen, skovriderhuset, huset ved skoven, laden og skovpavillonen.
Læs mere

Mennesker på Herregården – Lolland 1880-1960

Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960. Fra hovedbygningens saloner til avlsgården og markerne fastholder og beretter de mange illustrationer og citater glimt fra hverdag og fest på øens mange herregårde. Af John Erichsen og Luise Skak-Nielsen. Udg. af Reventlow-Museet 2006, 2. reviderede
Læs mere

Redaktionel virksomhed (s.m. John Erichsen):

Naturen & Kunsten

Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt – ikke alene for den landskabelige have – men for tiden som sådan. Landskabshaven groede ud af en voksende naturfølelse og civilisationstræthed og skabte nye haveformer med naturen som forbillede, vel at mærke en arrangeret
Læs mere

Det malede rum

Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-tallets malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger?

© 2009-2012 HISTORISMUS