I forbindelse med den internationale museumskongres i København 1974 arrangerede John Erichsen på Københavns Bymuseum udstillingen ‘Københavnske motiver 1587-1807′. Kataloget er en kommenteret registrant over samtlige kendte byprospekter, dvs. akvareller, kobberstik og tegninger fra den tidligste afbildning af byen 1587 og frem til det engelske bombardement 1807, hvorefter Guldladeren frembragte et væld af bybilleder.
Amalienborg-kvarteret er det mest fuldendte og kostbare udtryk for den kongekult, der var så karakteristisk for det enevældige styre i Danmark 1660-1849. Midtpunkt i denne kongeby er det ophøjede rytterportræt af kong Frederik V som romersk imperator, udødeliggjort som den fromme landsfader, menneskeven og milde fyrste. Arbejdet med bronzestatuen og marmorsoklen stod på fra 1754 til 1772 år under ledelse af den indkaldte franske billedhugger J.-F.J. Saly. Det store monument blev bekostet af Asiatisk Kompagni, der måtte udrede et beløb svarende til omkostningerne ved opførelsen af hele ti Amalienborg-palæer.
Om monumentets tilblivelse og historie arrangerede John Erichsen i 1976 sammen med forskningsbibliotekar Emma Salling en større udstilling på Københavns Bymuseum.
1999 markedes 250-året for Frederiksstadens grundlæggelse med en stor udstilling på Kunstindustrimuseet, det tidligere Frederiks Hospital, opført som en del af det nye kvarter. Udstillingen, der fik titlen GUD KONGE BY, var arrangeret af John Erichsen. Kataloget var redigeret af samme, der som hovedforfatter formidlede bydelens tilblivelse sammen med Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt. Grafisk form: Freddy Pedersen. 188 s.
Kataloget forhandles i Kunstindustrimuseets butik.
BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og
Læs mere
ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt. Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet. ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE
Læs mere
Luise Skak-Nielsen: Tivoli og verden udenfor er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. For første gang gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840′ernes guldaldertid til dagens komplekse samfund. Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasninger til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads
Læs mere
Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989
Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002
Oplevelser – herregårdenes nye markeder, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet 2009
Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne. Samtidig formidles museets enkelte bygninger: bondegården, husmandsstedet, landarbejderhuset, hjælpepræstens bolig, Reventlow-skolen, vindmøllen, landsbysmedjen, sprøjtehuset, maltkøllen, skovriderhuset, huset ved skoven, laden og skovpavillonen.
Læs mere
Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960. Fra hovedbygningens saloner til avlsgården og markerne fastholder og beretter de mange illustrationer og citater glimt fra hverdag og fest på øens mange herregårde. Af John Erichsen og Luise Skak-Nielsen. Udg. af Reventlow-Museet 2006, 2. reviderede
Læs mere
Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt – ikke alene for den landskabelige have – men for tiden som sådan. Landskabshaven groede ud af en voksende naturfølelse og civilisationstræthed og skabte nye haveformer med naturen som forbillede, vel at mærke en arrangeret
Læs mere
Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-tallets malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger?
manden bag HISTORISMUS, ved indgangen til virksomhedens domicil, den fredede skovriderbolig Søgaard.
foran Historismus' adresse i København.
