Lensafløsningen 1919-31
I 1919 vedtog rigsdagen loven om lensafløsning, som indebar, at en række godser, der hidtil havde været båndlagte besiddelser, overgik til fri ejendom. Prisen var afgivelse til staten af en trediedel af landbrugsjorden samt en afgift på 20-25% af ejendomsværdien. Jordafgivelsen til oprettelse af nye husmandssteder var en af de mest omfattende omfordelinger af jord i Danmarkshistorien, og samlet betegnede lensafløsningen én samfundsklasses tab af position og magt, samtidig med, at et jordløst landproletariat fik et nyt eksistensgrundlag.
Der foreligger ikke nogen samlet fresmtilling af dette væsentlige kapitel af den nyere samtidshistorie, og professor Ditlev Tamm og John Erichsen har derfor påtaget sig opgaven at tegne et samlet billede af lensafløsningen både i et socialt, økonomisk, juridisk og ikke mindst kulturelt perspektiv.
Civilstyrelsen har stillet lokale og faciliteter til rådighed for projektet, som har fået mulighed for at disponere over lensnævnets arkiv til brug for undersøgelsen. Augustinus Fonden har ydet en bevilling, der gør det muligt at foretage de nødvendige undersøgelser og bearbejde disse til en bog med henblik på udgivelse i 2011.
Projektet administreres af Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.
