Lensafløsningen 1919-31

Husmandssted

I 1919 vedtog rigsdagen loven om lensafløsning, som indebar, at en række godser, der hidtil havde været båndlagte besiddelser, overgik til fri ejendom. Prisen var afgivelse til staten af en trediedel af landbrugsjorden samt en afgift på 20-25% af ejendomsværdien. Jordafgivelsen til oprettelse af nye husmandssteder var en af de mest omfattende omfordelinger af jord i Danmarkshistorien, og samlet betegnede lensafløsningen én samfundsklasses tab af position og magt, samtidig med, at et jordløst landproletariat fik et nyt eksistensgrundlag.

Der foreligger ikke nogen samlet fresmtilling af dette væsentlige kapitel af den nyere samtidshistorie, og professor Ditlev Tamm og John Erichsen har derfor påtaget sig opgaven at tegne et samlet billede af lensafløsningen både i et socialt, økonomisk, juridisk og ikke mindst kulturelt perspektiv.

Civilstyrelsen har stillet lokale og faciliteter til rådighed for projektet, som har fået mulighed for at disponere over lensnævnets arkiv til brug for undersøgelsen. Augustinus Fonden har ydet en bevilling, der gør det muligt at foretage de nødvendige undersøgelser og bearbejde disse til en bog med henblik på udgivelse i 2011. 

Projektet administreres af Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Bog om Højesteret

I anledning af Højesterets 350-års jubilæum udgav Gyldendal i februar 2011 en større bog med John Erichsen som billedredaktør. Han bidrager desuden med et kapitel om Højesterets fysiske rammer – de stilfulde interiører med neoklassicistisk  inventar i det tredie Christiansborg.

Højesterets 1. afdeling

Højesterets 1. afdeling

Forfatterskabet omfatter bl.a.:

Blomster-elskerne & havesagen

BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og
Læs mere

Alle kender Blågårdsgade

ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt. Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet. ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE
Læs mere

Tivoli og verden udenfor

Luise Skak-Nielsen: Tivoli og verden udenfor er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. For første gang gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840′ernes guldaldertid til dagens komplekse samfund. Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasninger til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads
Læs mere

Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989

Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002

Oplevelser – herregårdenes nye markeder, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet 2009

Medforfatter til:

‘De gamle Huse’ – Frilandsmuseet i Maribo

Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne. Samtidig formidles museets enkelte bygninger: bondegården, husmandsstedet, landarbejderhuset, hjælpepræstens bolig, Reventlow-skolen, vindmøllen, landsbysmedjen, sprøjtehuset, maltkøllen, skovriderhuset, huset ved skoven, laden og skovpavillonen.
Læs mere

Mennesker på Herregården – Lolland 1880-1960

Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960. Fra hovedbygningens saloner til avlsgården og markerne fastholder og beretter de mange illustrationer og citater glimt fra hverdag og fest på øens mange herregårde. Af John Erichsen og Luise Skak-Nielsen. Udg. af Reventlow-Museet 2006, 2. reviderede
Læs mere

Redaktionel virksomhed (s.m. John Erichsen):

© 2009-2012 HISTORISMUS