<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>HISTORISMUS</title>
	<atom:link href="http://historismus.dk/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://historismus.dk</link>
	<description>Kulturhistorisk forlag, forskning og formidling</description>
	<lastBuildDate>Tue, 01 May 2012 15:55:24 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3.1</generator>
		<item>
		<title>Naturen &amp; Kunsten</title>
		<link>http://historismus.dk/forlag/bog/naturen-kunsten/</link>
		<comments>http://historismus.dk/forlag/bog/naturen-kunsten/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 28 Mar 2012 15:19:10 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[lsn-red]]></category>
		<category><![CDATA[Udgivelser]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://historismus.dk/?p=1357</guid>
		<description><![CDATA[Naturen &#38; Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 &#8211; 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt &#8211; ikke alene for den landskabelige have &#8211; men for tiden som sådan. Landskabshaven groede ud af en voksende naturfølelse og civilisationstræthed og skabte nye haveformer med naturen som forbillede, vel at mærke en arrangeret [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignleft size-thumbnail wp-image-1421" title="Naturen &amp; Kunsten, Forlaget Historismus, 2012" src="http://historismus.dk/wp-content/uploads/naturenogkunsten-250x323.jpg" alt="Forsideillustration, Naturen &amp; Kunsten, Forlaget Historismus, 2012" width="250" height="323" /><em>Naturen &amp; Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 &#8211; 1830</em> tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt &#8211; ikke alene for den landskabelige have &#8211; men for tiden som sådan. Landskabshaven groede ud af en voksende naturfølelse og civilisationstræthed og skabte nye haveformer med naturen som forbillede, vel at mærke en arrangeret og forskønnet natur.<span id="more-1357"></span></p>
<p><em>Naturen &amp; Kunsten</em> omhandler den landskabelige have i Danmark i årtierne omkring 1800, en brydningstid mellem oplysning og romantik. Landskabshaven var et kulturfænomen med store variationer, bl.a. bestemt af de topografiske forudsætninger, det sociale miljø og ejerens personlighed.</p>
<p><em>Naturen &amp; Kunsten</em> beskriver, karakteriserer og analyserer 15 kendte og ukendte haver, bl.a.: Frederiksberg Have, Gisselfeld, Aalholm, Sanderumgaard, Dronninggaard, Classens Have i København, en købmandshave i Aarhus og to præstegårdshaver på Falster. Bogen rummer et uddybende afsnit om tidens betydeligste havekunstner, Antoine Bosc de la Calmette, der skabte det romantiske haveanlæg Liselund på Møn. Her fremlægges et nyt syn på Danmarks kendteste landskabshave.</p>
<p><em>Naturen &amp; Kunsten</em> ser på den nye havemode som menneskets spejling i naturen. I den følsomme tid stimulerede landskabshaven sanser og fantasi. Haven var også en scene for elitens livsstil og en fornyelse af det sociale liv med andre samværsformer i det fri. At flere haveanlæg var åbne, indvarsler en ny periode. Op gennem 1800-årene fik den landskabelige have betydning som model for offentlige parkanlæg, forlystelseshaver, grønne kirkegårde og villahaver.</p>
<p><strong>Naturen &amp; Kunsten er en ny måde at skrive havehistorie på.</strong> Omdrejningspunktet er relationerne have-tid-sted-miljø-ejer. Bogen prydes af et stort og enestående samtidigt illustrationsmateriale fra mere end 50 institutioner og private ejere i ind- og udland. Bogen har faglig tyngde, men er skrevet i et ligefremt sprog uden akademiske ’unoder’. <em>Naturen &amp; Kunsten</em> henvender sig til en bred kreds af læsere med historiske og kulturhistoriske interesser.</p>
<p>312 s. over 300 illustrationer, indbunden. Tysk resumé<br />
Grafisk tilrettelæggelse: Mette &amp; Eric Mourier<br />
Pris: 380 kr. (inkl. moms) plus forsendelse</p>
<p><a href="/?page_id=334"><img title="Bestil bogen hos HISTORISMUS - klik her" src="http://historismus.dk/wp-content/uploads/bestil.gif" alt="Bestil bogen hos HISTORISMUS - klik her" /></a></p>
<blockquote><p><strong>Bogens indholdsfortegnelse:</strong><br />
Forord<br />
Havehistorisk ramme</p>
<p><strong>Del I Haveportrætter</strong><br />
De kongelige haver på Frederiksberg<br />
Landgrevens frimurer-univers ved Slesvig<br />
Have-arven på Gisselfeld<br />
Plantesamleren på Lolland<br />
Hofmandens fynske eksil<br />
Officeren på Serridslevgaard<br />
Filantroper på Østerbro<br />
Finansfyrstens Dronninggaard<br />
Luksusliv på Ullevål<br />
Købmanden i Aarhus<br />
Præster på Falster</p>
<p><strong>Del 2 Calmettes haver på Møn</strong><br />
Antoine og Lisa Bosc de la Calmette<br />
Marienborg – den glemte have<br />
Liselund – den berømte have<br />
Forelsket i Haven<br />
Tidstavle Marienborg og Liselund</p>
<p><strong>Del 3 Slutreplik, noter, litteratur, registre m.m.</strong><br />
Slutreplik<br />
Zusammenfassung<br />
Ikke trykte kilder<br />
Litteratur og trykte kilder<br />
Henvisninger og noter<br />
Illustrationsfortegnelse<br />
Personregister<br />
Stedregister</p></blockquote>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://historismus.dk/forlag/bog/naturen-kunsten/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Ny udgivelse</title>
		<link>http://historismus.dk/nyhed/ny-udgivelse/</link>
		<comments>http://historismus.dk/nyhed/ny-udgivelse/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 28 Mar 2012 15:11:24 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Nyheder]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://historismus.dk/?p=1350</guid>
		<description><![CDATA[30. april 2012 udkom på eget forlag bogen: Naturen &#38; kunsten &#8211; landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780-1830, skrevet af John Erichsen &#38; Luise Skak-Nielsen.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>30. april 2012 udkom på eget forlag bogen:<strong> Naturen &amp; kunsten &#8211; landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780-1830</strong>, skrevet af John Erichsen &amp; Luise Skak-Nielsen.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://historismus.dk/nyhed/ny-udgivelse/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Miniatureslottet i herregårdsparken</title>
		<link>http://historismus.dk/forlag/bog/miniatureslottet-i-herregaardsparken/</link>
		<comments>http://historismus.dk/forlag/bog/miniatureslottet-i-herregaardsparken/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 28 Mar 2011 16:00:59 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Udgivelser]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://historismus.dk/?p=1381</guid>
		<description><![CDATA[Godt ti år efter at Rønnebæksholms hvidkalkede, nygotiske hovedbygning stod færdig, opførtes i 1852 i parkens fjerneste krog en rødstens pavillon i renæssancestil med tårn. Hvilket formål skulle den lille bygning tjene, og hvorfor adskiller den sig så markant fra hovedhuset? Denne publikation giver svarene og kobler det lille bygningsværk sammen med den tragiske historie [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignnone size-thumbnail wp-image-1403" title="Miniatureslottet i herregårdsparken" src="http://historismus.dk/wp-content/uploads/Miniatureslottet-250x360.jpg" alt="John Erichsen: Miniatureslottet i herregårdsparken - Grundtvigs digterværksted på Rønnebæksholm. Forlaget Historismus 2011" width="250" height="360" />Godt ti år efter at Rønnebæksholms hvidkalkede, nygotiske hovedbygning stod færdig, opførtes i 1852 i parkens fjerneste krog en rødstens pavillon i renæssancestil med tårn. Hvilket formål skulle den lille bygning tjene, og hvorfor adskiller den sig så markant fra hovedhuset?<span id="more-1381"></span> Denne publikation giver svarene og kobler det lille bygningsværk sammen med den tragiske historie om Grundtvig og hans kortvarige lykke med godsets ejer, fru Marie Toft.</p>
<p>Pris: 40 kr. (inkl. moms) plus forsendelse.</p>
<p><a href="/?page_id=334"><img title="Bestil bogen hos HISTORISMUS - klik her" src="http://historismus.dk/wp-content/uploads/bestil.gif" alt="Bestil bogen hos HISTORISMUS - klik her" /></a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://historismus.dk/forlag/bog/miniatureslottet-i-herregaardsparken/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Nye publiceringer</title>
		<link>http://historismus.dk/nyhed/spoegelse/</link>
		<comments>http://historismus.dk/nyhed/spoegelse/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 27 Jan 2011 21:15:25 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Nyheder]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://historismus.dk/?p=1260</guid>
		<description><![CDATA[Miniatureslottet i herregårdsparken &#8211; Grundtvigs digterværksted på Rønnebæksholm er John Erichsens seneste udgivelse. Artiklen herom bragtes i festskriftet Liber Amicorum Ditlev Tamm &#8211; Law, History and Culture, som udkom 7. marts  2011 hos Djøf Publishing. En særudgave om Grundtvigs digterpavillon er udgivet og forhandles af Forlaget Historismus. I jubilæumsværket Højesteret &#8211; 350 år har John [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a href="/?p=1381">Miniatureslottet i herregårdsparken &#8211; Grundtvigs digterværksted på Rønnebæksholm</a> er John Erichsens seneste udgivelse. Artiklen herom bragtes i festskriftet <strong>Liber Amicorum Ditlev Tamm &#8211; Law, History and Culture</strong>, som udkom 7. marts  2011 hos Djøf Publishing. En særudgave om Grundtvigs digterpavillon er udgivet og forhandles af Forlaget Historismus.</p>
<p>I jubilæumsværket <a href="/?p=39">Højesteret &#8211; 350 år</a> har John Erichsen skrevet kapitlet om rettens lokaler på Christiansborg. Han er desuden billedredaktør af bogen, som udkom på Gyldendal 14. februar 2011.</p>
<p>Med titlen <strong>Et herregårdsspøgelse</strong> har John Erichsen skrevet om de mange kunstværker og antikviteter, der som følge af lensafløsningen blev afgivet fra en række herregårde til offentlige museer og samlinger. Artiklen, der er et forarbejde til en større bog, kan læses i <a href="http://www.adelsforeningen.dk/Default.htm">Meddelelser fra Adelsforeningen</a> oktober 2010</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://historismus.dk/nyhed/spoegelse/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Forfatterskabet omfatter bl.a.:</title>
		<link>http://historismus.dk/titler/forfatter/</link>
		<comments>http://historismus.dk/titler/forfatter/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 27 Jan 2011 21:01:27 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[titler]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://historismus.dk/?p=1250</guid>
		<description><![CDATA[Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989 Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002 Oplevelser – herregårdenes nye markeder, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil</strong> (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989</p>
<p><strong>Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have</strong>, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002</p>
<p><strong>Oplevelser – herregårdenes nye markeder</strong>, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet 2009</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://historismus.dk/titler/forfatter/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Blomster-elskerne &amp; havesagen</title>
		<link>http://historismus.dk/lsn/blomster-elskerne/</link>
		<comments>http://historismus.dk/lsn/blomster-elskerne/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 27 Jan 2011 20:11:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[LSN-medforfatter]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://historismus.dk/?p=1218</guid>
		<description><![CDATA[BLOMSTER-ELSKERNE &#038; HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://historismus.dk/wp-content/uploads/blomsterelskerne1.jpg"><img src="http://historismus.dk/wp-content/uploads/blomsterelskerne1.jpg" alt="" title="Luise Skak-Nielsen: Blomster-elskerne og havesagen. Historien om Det kgl. danske Haveselskab" width="490" height="532" class="alignnone size-full wp-image-1235" /></a>BLOMSTER-ELSKERNE &#038; HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og dets rolle som katalysator i denne lange proces belyses i et bredt perspektiv, hvor samfundsudviklingen danner et hovedspor.</p>
<p>BLOMSTER-ELSKERNE &#038; HAVESAGEN er en bog, der sammenfletter kulturhistorie og havehistorie. Bogen er rigt illustreret med mange historiske billeder og et stort nyt billedstof.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://historismus.dk/lsn/blomster-elskerne/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Alle kender Blågårdsgade</title>
		<link>http://historismus.dk/lsn/blaagaardsgade/</link>
		<comments>http://historismus.dk/lsn/blaagaardsgade/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 27 Jan 2011 20:08:57 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[LSN-medforfatter]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://historismus.dk/?p=1213</guid>
		<description><![CDATA[ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt. Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet. ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://historismus.dk/wp-content/uploads/blaagaardsgade1.jpg"><img src="http://historismus.dk/wp-content/uploads/blaagaardsgade1.jpg" alt="" title="Luise Skak-Nielsen: Alle kender Blågårdsgade" width="489" height="485" class="alignnone size-full wp-image-1233" /></a>ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt.<br />
Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet.</p>
<p>ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE er mere end en traditionel lokalhistorisk monografi, for emnet er anskuet bredt og sat ind i en større sammenhæng De fænomener og udviklingstendenser, der optræder i Blågårdsgade, er ikke specifikke for netop denne gade. Der kan trækkes paralleller til utallige andre gader i andre byer. Dermed får bogen et videre perspektiv af interesse også for kulturhistorikere, planlæggere og samfundsforskere.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://historismus.dk/lsn/blaagaardsgade/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Liselund</title>
		<link>http://historismus.dk/forskning/rapport/liselund/</link>
		<comments>http://historismus.dk/forskning/rapport/liselund/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 27 Jan 2011 17:58:38 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Rapport]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://historismus.dk/?p=1206</guid>
		<description><![CDATA[I 2005 foretog John Erichsen sammen med Luise Skak-Nielsen en grundig analyse af Liselunds havearkitektoniske udtryk omkring år 1800. Ved at stille nye spørgsmål og indrage hidtil uudnyttet kildemateriale lykkedes det at nå frem til en nytolkning af dette enestående haveanlæg.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a rel="attachment wp-att-1207" href="http://historismus.dk/forskning/rapport/liselund/attachment/b01-3/"><img class="alignnone size-medium wp-image-1207" title="Liselund - det havearkitektoniske udtryk omkring 1800" src="http://historismus.dk/wp-content/uploads/b012-490x548.jpg" alt="" width="490" height="548" /></a>I 2005 foretog John Erichsen sammen med Luise Skak-Nielsen en grundig analyse af Liselunds havearkitektoniske udtryk omkring år 1800. Ved at stille nye spørgsmål og indrage hidtil uudnyttet kildemateriale lykkedes det at nå frem til en nytolkning af dette enestående haveanlæg.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://historismus.dk/forskning/rapport/liselund/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Virksomheden udvider</title>
		<link>http://historismus.dk/nyhed/virksomheden-udvider/</link>
		<comments>http://historismus.dk/nyhed/virksomheden-udvider/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 03 May 2010 21:32:38 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Nyheder]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://historismus.dk/?p=1270</guid>
		<description><![CDATA[Virksomheden udvider: Pr. 1. april 2010 er kulturhistorikeren, mag.art. Luise Skak-Nielsen ansat i Historismus]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Virksomheden udvider</strong>: Pr. 1. april 2010 er kulturhistorikeren, mag.art. <em>Luise Skak-Nielsen</em> ansat i Historismus</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://historismus.dk/nyhed/virksomheden-udvider/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Herregården</title>
		<link>http://historismus.dk/nyhed/herregaarde/</link>
		<comments>http://historismus.dk/nyhed/herregaarde/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 27 Apr 2010 21:33:17 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[Nyheder]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://historismus.dk/?p=1272</guid>
		<description><![CDATA[Genudgivelse af Nationalmuseets herregårdsværk 1-4 for Dansk Bygningsarv A/S november 2009.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Genudgivelse af Nationalmuseets <a href="/?p=363">herregårdsværk 1-4</a> for Dansk Bygningsarv A/S november 2009.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://historismus.dk/nyhed/herregaarde/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

