Malernes guldalder, artikel fra Weekendavisen

Genudgivelse af Nationalmuseets herregårdsværk 1-4 for Dansk Bygningsarv A/S november 2009

Udgivelse på eget forlag af: Det malede rum, 2. februar 2010, forfatter Line Bregnhøi.

Fyldig medieomtale: TV Avisen 15.2, Historie online fra 18.2, Weekend Avisen (Ideer) 19.2, DR 1 Alle Tiders Historie 21.2 kl. 9.07, genudsend. 25.2 kl. 16.10, Poltiken 27.2

Billedredaktør samt medforfatter til bog om Højesteret, udkommer Gyldendal 2011.

I 1919 vedtog rigsdagen loven om lensafløsning, som indebar, at en række godser, der hidtil havde været båndlagte besiddelser, overgik til fri ejendom. Prisen var afgivelse til staten af en trediedel af landbrugsjorden samt en afgift på 20-25% af ejendomsværdien. Jordafgivelsen til oprettelse af nye husmandssteder var en af de mest omfattende omfordelinger af jord i Danmarkshistorien, og samlet betegnede lensafløsningen én samfundsklasses tab af position og magt, samtidig med, at et jordløst landproletariat fik et nyt eksistensgrundlag.

Der foreligger ikke nogen samlet fresmtilling af dette væsentlige kapitel af den nyere samtidshistorie, og professor Ditlev Tamm og John Erichsen har derfor påtaget sig opgaven at tegne et samlet billede af lensafløsningen både i et socialt, økonomisk, juridisk og ikke mindst kulturelt perspektiv.

Civilstyrelsen har stillet lokale og faciliteter til rådighed for projektet, som har fået mulighed for at disponere over lensnævnets arkiv til brug for undersøgelsen. Augustinus Fonden har ydet en bevilling, der gør det muligt at foretage de nødvendige undersøgelser og bearbejde disse til en bog med henblik på udgivelse i 2011. 

Projektet administreres af Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Ud fra udvalgte genstande i Bymuseets samlinger skildres Københavns historie i grundtræk. Bogen, der udkom 1984 i både en dansk og en engelsk version, er redigeret af John Erichsen, der tillige er medforfatter sammen med Luise Skak-Nielsen, Peter Penz og Mette Brun Beyer. Grafisk form: Freddy Pedersen.

Bogen blev til efter en betydelig udstillingssucces på Københavns Bymuseum, hvor forfatteren i 1978 arangerede en større udstilling med samme titel. Størstedelen af bogens materiale stammer fra Bymuseets arkiv, men er desuden suppleret med  enkelte billeder fra Nationalmuseet og Det kongelige Bibliotek.

Bogen udkom på Gyldendal, der i 1987 udsendte en revideret udgave. Grafisk tilrettelæggelse: Austin Grandjean.

Den, der nærmer sig Næstved ad Præstøvejen, kan ikke undgå at bemærke en stor, hvid hovedbygning nord for landevejen. Det er herregården Rønnebæksholm, der har rødder tilbage til middelalderen.

Hovedbygningen fra 1840 er et af de tidligste danske eksempler på nygotisk herregårdsarkitektur. Siden 1700-årene har gården været på borgerlige hænder. Også hovedbygningens størrelse, indretning og karakter gør Rønnebæksholm til en udpræget bogerlig herregård. Læseren føres rundt i den nyindrettede hovedbygning ved midten af 1800-tallet, hvor den 68-årige Grundtvig giftede sig med den 30 år yngre enke på gården. Endnu står det ‘miniatureslot’ i parken, hun lod opføre til ham som digter-værksted. Avlsgbygningerne fra anden halvdel af 1800-årene udgør et velkomponeret anlæg.

Ejendommens bygninger, park, ager og skov rummer betydelige kulturelle, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter med store rekreative mulighder. I dag ejes Rønnebæksholm af Næstved Kommune, der har driver stedet som kunst- og kulturcenter.

Pederstrup. Foto: J E

 

Kortlægning af herregårdens spor i det store kulturlandskab mellem Halsted og Ravnsborg, som spøgefuldt har fået titlen ‘De lollandske Alper’. Projektet  kombinerede litteratur- og arkivstudier med registrering i landskabet. Formålet var at etablere grundlaget for en alsidig og flerstrenget formidling af historiens spor på denne kuperede del af det herregårdsrige Lolland. Kronologisk spænder området fra middelalderens kloster i Halsted og fæstningen Ravnsborg over herregården Juellinge 1719 og to århundreder frem, over Pederstrup med fokus på 1800-årene og frem til Knuthenlund, der har sin tyngde i 1900-tallet, men også når helt frem til dagens moderne økologiske storbrug.

Projektet  fiansieret af Realdania og Lolland Kommune. Museumsinspektør Ph.D. Hoger Berg fra Reventlow-Museet stod for projektet med John Erichsen som vejleder. Rapporten ‘De lollandske Alper – udflugter i et herregårdslandskab. Kortlægning og formidling af et kulturlandskab’  forelå december 2009.