Mennesker på Herregården
Med udstillingen ‘Mennesker på Herregåden – Lolland 1880-1960’ sattes i 2006 og det følgende år fokus på en periode, hvor herregårdene var befolket af mange mennesker. Et stort folkehold betjente herskabet i hovedbygningen, og en hærskare arbejdede på avlsgården og i skoven. Der var et myldrende liv, og det er disse minisamfund, der blev portrætteret med fotografier, erindringer og genstande fra perioden.
Først præsenteredes Pederstrup, en af familien Reventlows mange herregårde, som den tog sig ud efter en ombygning 1860, og indtil hovedbygningen blev tilbageført og indfrettet som museum 1938. Med Pederstrup som eksempel blev rammerne for det herskabelige liv præsenteret.
Dernæst vistes et afsnit om hovedbygningen på de lollandske herregårde generelt med herskab og tjenestefolk. Herefter gik turen ned på avlsgården, hvor inspektøren, forvalteren og andre ledere stod i spidsen for de mange karle, elever, husmænd, piger og daglejere. Endelig var der skoven, som var underlagt skovrideren og hans folk. Tilsammen udgjorde alle disse mennesker herregårdens hierarki – fra godsejer til daglejer. Det var mange trin på stigen og langt mellem trinene.
I århundreder havde herregårdene været samfundets rygrad og fungeret som statens forlængede arm ude i provisen. Med grundloven 1849 mistede adelen og godsejerne deres privilegier, men den politiske magt forblev indtil systemskiftet 1901 hos godsejerne. Herregårdene var dog i reglen sognets største arbejdsplads og vigtige uddannelsessteder, og de spillede fortsat en stor rolle for lokalt liv og identitet. Og indtil ca. 1960 var herregården endnu ramme om mange menneskers hverdag.
Udstillingens koncept, sammensætning og gennemførelse skyldtes John Erichsen i samarbejde med mag.art. Luise Skak-Nielsen. På baggrund af udstillingen udgav de i 2006 en bog med samme titel.
