HISTORISMUS

I forbindelse med den internationale museumskongres i København 1974 arrangerede John Erichsen på Københavns Bymuseum udstillingen ‘Københavnske motiver 1587-1807′. Kataloget er en kommenteret registrant over samtlige kendte byprospekter, dvs. akvareller, kobberstik og tegninger fra den tidligste afbildning af byen 1587 og frem til det engelske bombardement 1807, hvorefter Guldladeren frembragte et væld af bybilleder.

Amalienborg-kvarteret er det mest fuldendte og kostbare udtryk for den kongekult, der var så karakteristisk for det enevældige styre i Danmark 1660-1849. Midtpunkt i denne kongeby er det ophøjede rytterportræt af kong Frederik V som romersk imperator, udødeliggjort som den fromme landsfader, menneskeven og milde fyrste. Arbejdet med bronzestatuen og marmorsoklen stod på fra 1754 til
Læs mere

1999 markedes 250-året for Frederiksstadens grundlæggelse med en stor udstilling på Kunstindustrimuseet, det tidligere Frederiks Hospital, opført som en del af det nye kvarter. Udstillingen, der fik titlen GUD KONGE BY, var arrangeret af John Erichsen. Kataloget var redigeret af samme, der som hovedforfatter formidlede bydelens tilblivelse sammen med Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt. Grafisk form:
Læs mere

- en herregård ved Næstved.
Den, der nærmer sig Næstved ad Præstøvejen, kan ikke undgå at bemærke en stor, hvid hovedbygning nord for landevejen. Det er herregården Rønnebæksholm, der har rødder tilbage til middelalderen.
Hovedbygningen fra 1840 er et af de tidligste danske eksempler på nygotisk herregårdsarkitektur. Siden 1700-årene har gården været på borgerlige hænder. Også hovedbygningens
Læs mere

Med udgangspunkt i ombygningen af hovedbygningen på Pederstrup i 1858 og omlægningen af den vidtstrakte landskabspark beretter John Erichsen om aristokratiets Indian Summer og herregårdslivets sidste blomstring, før den gamle samfundsorden gik af lave med systemskiftet, første verdenskrig og lensafløsningen. Udfra et omfattende arkivmateriale beskrives arkitekt Meldahls ombygning og den efterfølgende indretning af hovedbygningen med
Læs mere

Til bryllup i 1500-tallets København.
I 1557 skænkede Christian III’s dronning, Dorothea, staden København et kosteligt smykke. Tanken var, at de fornemme borgerdøtre, der stod brud på rådhuset, kunne bære dette smykke til låns. Smykkets hovedbestanddel er en pelikan, der plukker sit bryst for at fodre sin unger. Dette er et Christussymbol, men tillige et udtryk
Læs mere

Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne. Samtidig formidles museets enkelte bygninger: bondegården, husmandsstedet, landarbejderhuset, hjælpepræstens bolig, Reventlow-skolen, vindmøllen, landsbysmedjen, sprøjtehuset, maltkøllen, skovriderhuset, huset ved skoven, laden og skovpavillonen.
Læs mere

En bygningshistorisk og bygningsarkæologisk undersøgelse af Pederstrups hovedbygning redegør for de mange lag i husets komplicerede historie fra 1500-tallet til i dag. Samtidig kortlægges alle bygningsdele og detaljer på etageplaner med farvesymbolik, der refererer til bygningshistoriens kronologi. Undersøgelsen er udført 2009  i samarbejde med restaureringsarkitekt Peter Bering for Reventlow-Museet og med tilskud fra Kulturarvsstyrelsen.

 
Kortlægning af herregårdens spor i det store kulturlandskab mellem Halsted og Ravnsborg, som spøgefuldt har fået titlen ‘De lollandske Alper’. Projektet  kombinerede litteratur- og arkivstudier med registrering i landskabet. Formålet var at etablere grundlaget for en alsidig og flerstrenget formidling af historiens spor på denne kuperede del af det herregårdsrige Lolland. Kronologisk spænder området fra middelalderens kloster
Læs mere

Farver og overflader.
Grundet udbredt utilfredshed med farvesætningen og overfladebehandlingen på Nationalmuseets hovedsæde, Prinsens Palæ, nedsatte museets direktion i 1997 en arbejdsgruppe. Resultatet af gruppens arbejde forellå i 1998 i en rapport, skrevet og tilrettelagt af John Erichsen. Her findes en omhyggeligt redegørelse for palækompleksets og overfladebehandlingens komplicerede histore fra 1682 til og med de seneste byggearbejder
Læs mere

I 1919 vedtog rigsdagen loven om lensafløsning, som indebar, at en række godser, der hidtil havde været båndlagte besiddelser, overgik til fri ejendom. Prisen var afgivelse til staten af en trediedel af landbrugsjorden samt en afgift på 20-25% af ejendomsværdien. Jordafgivelsen til oprettelse af nye husmandssteder var en af de mest omfattende omfordelinger af jord
Læs mere

I anledning af Højesterets 350-års jubilæum udgiver Gyldendal i 2011 en større bog med John Erichsen som billedredaktør. Han bidrager desuden med et kapitel om Højesterets fysiske rammer – de stilfulde interiører med neoklassicistisk  inventar i det tredie Christiansborg.