I 250-året for Frederiksstadens grundlæggelse 1999 blev denne bydelsfolder fremstillet for Slots- og Ejendomsstyrelsen. Formålet var gennem tekst og billeder at give en kortfattet introduktion og guide til den, der på egen hånd ville opleve dette enesteående Københavnske kvarter. Med folderen i hånden kan man vandre fra bygning til bygning og få historien om både helheden og de enkelte huse, rytterstatuen af kong Frederik V ikke at forglemme.
På Næstved Kommunes Kunst- og Kulturcenter Rønnebæksholm opstilledes i 2002 et skilteprogram, der formidler herregårdens bygninger og park. Ved indgangen til parken modtages de besøgende af en stor velkomstplanche, og her kan man desuden hente en brochure med kort og forklaring til parkens bygninger og haveelementer. Disse er desuden formidlet med diskrete skilte de pågældende steder.
Dette formidlingsprogram er udført i samarbejde med mag.art. Luise skak-Nielsen.
BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og
Læs mere
ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt. Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet. ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE
Læs mere
Luise Skak-Nielsen: Tivoli og verden udenfor er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. For første gang gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840′ernes guldaldertid til dagens komplekse samfund. Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasninger til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads
Læs mere
Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989
Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002
Oplevelser – herregårdenes nye markeder, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet 2009
Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne. Samtidig formidles museets enkelte bygninger: bondegården, husmandsstedet, landarbejderhuset, hjælpepræstens bolig, Reventlow-skolen, vindmøllen, landsbysmedjen, sprøjtehuset, maltkøllen, skovriderhuset, huset ved skoven, laden og skovpavillonen.
Læs mere
Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960. Fra hovedbygningens saloner til avlsgården og markerne fastholder og beretter de mange illustrationer og citater glimt fra hverdag og fest på øens mange herregårde. Af John Erichsen og Luise Skak-Nielsen. Udg. af Reventlow-Museet 2006, 2. reviderede
Læs mere
Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt – ikke alene for den landskabelige have – men for tiden som sådan. Landskabshaven groede ud af en voksende naturfølelse og civilisationstræthed og skabte nye haveformer med naturen som forbillede, vel at mærke en arrangeret
Læs mere
Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-tallets malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger?
manden bag HISTORISMUS, ved indgangen til virksomhedens domicil, den fredede skovriderbolig Søgaard.
foran Historismus' adresse i København.
