The Story of Copenhagen

The Story of Copenhagen - A Picture Book, Københavns Bymuseum

Ud fra udvalgte genstande i Bymuseets samlinger skildres Københavns historie i grundtræk. Bogen, der udkom 1984 i både en dansk og en engelsk version, er redigeret af John Erichsen, der tillige er medforfatter sammen med Luise Skak-Nielsen, Peter Penz og Mette Brun Beyer. Grafisk form: Freddy Pedersen.

Frilandsmuseets fynske vandmølle

John Erichsen - Frilandsmuseets fynske vandmølleBogen beskriver et af museets mest populære bygningsanlæg fra 1700- og 1800-årene og hvordan det blev flyttet til sin nuværende placering. Danmark er kendt for sine flytninger og genopførelse af ældre bygninger i sine bygningsmuseer, og de fagfolk, der forestod arbejdet gennem et halvt århundrede, gør rede for processen og tankerne bag. Her fortælles om selve metoderne samt byggeskik, boligkultur og havehistorier, men der fortælles også almindelig landbo- og museumshistorie. De til lejligheden optagne fotografier overgås kun af et besøg på selve Frilandsmuseets fynske vandmølle. Med engelsk resume. Redaktion: John Erichsen, Tekst: Frode Kirk, Niels Erik Jensen, Peter Michelsen, Lene Floris og Mette Skougaard. Foto: Roberto Fortuna, grafisk form: Freddy Pedersen

Frilandsmuseet, 1998

Herregården 1-4

Herregården. Mennesker - Samfund - Landskab - Bygninger Herregården. Mennesker - Samfund - Landskab - BygningerHerregården. Mennesker - Samfund - Landskab - Bygninger Herregården. Mennesker - Samfund - Landskab - Bygninger

Ud over Danmark ligger herregårdene som en del af det kulturlandskab, de selv gennem tiderne har været med til at forme. De store huse vidner om århundreders liv og virke og om den væsentlige indflydelse, gårdene og deres ejere har øvet på livet i Danmark – politisk, økonomisk, socialt og kulturelt.

Gennem de sidste hundrede år har herregårdenes situation ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Godserne med deres prægtige bygninger, parker og vidtstrakte marker og skove skal finde en ny rolle. Et centralt spørgsmål er: Hvordan sikres de store kulturværdier for eftertiden?

Der er behov for en saglig formidling af herregårdenes betydning og aktuelle situation. Dertil kræves viden og både fortid og nutid. Værkets fire bind giver tilsammen en nuanceret fremstilling af herregårdsmiljøet gennem 500 år, fra sendmiddelalderen til den nyeste nutid.

Som noget helt nyt og banebrydende er værket disponeret ikke udfra den enkelte herregård, men i temaer, der er samlet i de fire bind under titlerne: Gods og samfund, Anlæg, interør og have, Drift og landskab, Moderne brug og bevaring.

De fire bind blev udgivet samlet af Nationalmuseet 2004-06. Initiativet til værket udgik fra John Erichsen, der sammen med Mikkel Vendborg Pedersen redigerede de fire bind med bidrag af 27 forfattere. Redaktionskomiteen bestod udover de to redaktører af Per Kristian Madsen (formand), Peter Bering og Ulla Kjær. John Erichsen var billedredaktør, og samtlige nyoptagelser til værket skyldes Roberto Fortuna. Tilrettelægning: Mette & Eric Mourier.

Værket blev genudgivet af Dansk Bygningsarv A/S i 2009.

Læs Børsens omtale.

Med lov skal man land bygge

Med lov skal man land bygge - Københavns Byret i 200 årKøbenhavns Byret i 200 år

Københavns Råd-, Dom- og Arresthus blev skabt 1805-15, en fattig tid, hvor ulykkerne regnede ned over det lille Danmark. Ikke desto mindre fik vi – takket være overlandbygmester C.F. Hansens geni – et hovedværk i både dansk og europæisk arkitektur.

Huset med den store tempelfront mod Nytorv er et internationalt værk, der trækker på inspiration fra Italien, Frankrig og England. Man kan næppe hævde, at bygningen rummer noget karakteristisk dansk, men til gengæld lykkedes det arkitekten at kombinere sine inspirationer og ud af dem skabe et helstøbt arkitekturværk af højeste karat.

Fire specialister skriver levende om bygningens tilblivelse og indhold og dens skæbne efter at C.F. Hansen havde afleveret den til stat og kommune. Først ridser Ditlev Tamm Byrettens historie op, dernæst beretter John Erichsen om bygningens tilblivelse og oprindelig funktion, hvorefter Lene Gerd Larsen og Jens Fredslund fortæller om eftertidens ombygninger og restaureringer Bogen er rigt illustreret, bl.a. med ældre malerier, kobberstik, arkitekturtegninger og fotografier.

Et væsentligt element er de mange fremragende fotografier, der er optaget specielt til denne bog. De udgør i sig selv en tolkning og formidling på højt kunstnerisk niveau af det enestående bygningsværks mange kvaliteter – ude som inde. En tidstavle sammenfatter bygningens historie, og bogen rundes af med fortegnelse over kilder og litteratur samt personregister.

Redaktion og billedredaktion:Bygnings- og kulturhistorikeren John Erichsen
Forfattere:Retshistorikeren, professor Ditlev Tamm, John Erichsen samt arkitekterne lektor Lene Gerd Larsen og kgl. bygningsinspektør Jens Fredslund
Fotograf: Roberto Fortuna fra Nationalmuseet

Grafisk tilrettelæggelse: Jens Bertelsen

Udgivet af Forlaget Thomson 2006

Bog om Højesteret

I anledning af Højesterets 350-års jubilæum udgav Gyldendal i februar 2011 en større bog med John Erichsen som billedredaktør. Han bidrager desuden med et kapitel om Højesterets fysiske rammer – de stilfulde interiører med neoklassicistisk  inventar i det tredie Christiansborg.

Højesterets 1. afdeling

Højesterets 1. afdeling

Forfatterskabet omfatter bl.a.:

Blomster-elskerne & havesagen

BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og
Læs mere

Alle kender Blågårdsgade

ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt. Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet. ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE
Læs mere

Tivoli og verden udenfor

Luise Skak-Nielsen: Tivoli og verden udenfor er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. For første gang gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840′ernes guldaldertid til dagens komplekse samfund. Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasninger til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads
Læs mere

Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989

Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002

Oplevelser – herregårdenes nye markeder, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet 2009

Medforfatter til:

‘De gamle Huse’ – Frilandsmuseet i Maribo

Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne. Samtidig formidles museets enkelte bygninger: bondegården, husmandsstedet, landarbejderhuset, hjælpepræstens bolig, Reventlow-skolen, vindmøllen, landsbysmedjen, sprøjtehuset, maltkøllen, skovriderhuset, huset ved skoven, laden og skovpavillonen.
Læs mere

Mennesker på Herregården – Lolland 1880-1960

Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960. Fra hovedbygningens saloner til avlsgården og markerne fastholder og beretter de mange illustrationer og citater glimt fra hverdag og fest på øens mange herregårde. Af John Erichsen og Luise Skak-Nielsen. Udg. af Reventlow-Museet 2006, 2. reviderede
Læs mere

Redaktionel virksomhed (s.m. John Erichsen):

Naturen & Kunsten

Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt – ikke alene for den landskabelige have – men for tiden som sådan. Landskabshaven groede ud af en voksende naturfølelse og civilisationstræthed og skabte nye haveformer med naturen som forbillede, vel at mærke en arrangeret
Læs mere

Det malede rum

Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-tallets malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger?

© 2009-2012 HISTORISMUS