I 2005 foretog John Erichsen sammen med Luise Skak-Nielsen en grundig analyse af Liselunds havearkitektoniske udtryk omkring år 1800. Ved at stille nye spørgsmål og indrage hidtil uudnyttet kildemateriale lykkedes det at nå frem til en nytolkning af dette enestående haveanlæg.
En bygningshistorisk og bygningsarkæologisk undersøgelse af Pederstrups hovedbygning redegør for de mange lag i husets komplicerede historie fra 1500-tallet til i dag. Samtidig kortlægges alle bygningsdele og detaljer på etageplaner med farvesymbolik, der refererer til bygningshistoriens kronologi. Undersøgelsen er udført 2009 i samarbejde med restaureringsarkitekt Peter Bering for Reventlow-Museet og med tilskud fra Kulturarvsstyrelsen.
Pederstrup. Foto: J E
Kortlægning af herregårdens spor i det store kulturlandskab mellem Halsted og Ravnsborg, som spøgefuldt har fået titlen ‘De lollandske Alper’. Projektet kombinerede litteratur- og arkivstudier med registrering i landskabet. Formålet var at etablere grundlaget for en alsidig og flerstrenget formidling af historiens spor på denne kuperede del af det herregårdsrige Lolland. Kronologisk spænder området fra middelalderens kloster i Halsted og fæstningen Ravnsborg over herregården Juellinge 1719 og to århundreder frem, over Pederstrup med fokus på 1800-årene og frem til Knuthenlund, der har sin tyngde i 1900-tallet, men også når helt frem til dagens moderne økologiske storbrug.
Projektet fiansieret af Realdania og Lolland Kommune. Museumsinspektør Ph.D. Hoger Berg fra Reventlow-Museet stod for projektet med John Erichsen som vejleder. Rapporten ‘De lollandske Alper – udflugter i et herregårdslandskab. Kortlægning og formidling af et kulturlandskab’ forelå december 2009.
Farver og overflader.
Grundet udbredt utilfredshed med farvesætningen og overfladebehandlingen på Nationalmuseets hovedsæde, Prinsens Palæ, nedsatte museets direktion i 1997 en arbejdsgruppe. Resultatet af gruppens arbejde forellå i 1998 i en rapport, skrevet og tilrettelagt af John Erichsen. Her findes en omhyggeligt redegørelse for palækompleksets og overfladebehandlingens komplicerede histore fra 1682 til og med de seneste byggearbejder i 1991. Undersøgelsen baserede sig på den foreliggende litteratur samt et ganske omfattende og varieret kildemateriale. Rapporten mundede ud i et konkret forslag til ændret farvesætning af palæet. – John Erichsen har efterfølgende fulgt op på undersøgelsen og dens resultater i en artikel i Nationalmuseets Arbejdsmark 1999.
BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og
Læs mere
ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt. Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet. ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE
Læs mere
Luise Skak-Nielsen: Tivoli og verden udenfor er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. For første gang gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840′ernes guldaldertid til dagens komplekse samfund. Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasninger til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads
Læs mere
Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989
Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002
Oplevelser – herregårdenes nye markeder, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet 2009
Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne. Samtidig formidles museets enkelte bygninger: bondegården, husmandsstedet, landarbejderhuset, hjælpepræstens bolig, Reventlow-skolen, vindmøllen, landsbysmedjen, sprøjtehuset, maltkøllen, skovriderhuset, huset ved skoven, laden og skovpavillonen.
Læs mere
Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960. Fra hovedbygningens saloner til avlsgården og markerne fastholder og beretter de mange illustrationer og citater glimt fra hverdag og fest på øens mange herregårde. Af John Erichsen og Luise Skak-Nielsen. Udg. af Reventlow-Museet 2006, 2. reviderede
Læs mere
Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt – ikke alene for den landskabelige have – men for tiden som sådan. Landskabshaven groede ud af en voksende naturfølelse og civilisationstræthed og skabte nye haveformer med naturen som forbillede, vel at mærke en arrangeret
Læs mere
Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-tallets malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger?
manden bag HISTORISMUS, ved indgangen til virksomhedens domicil, den fredede skovriderbolig Søgaard.
foran Historismus' adresse i København.
