HISTORISMUS

Brødrene Classen – veje til rigdom, magt og udødelighed er udgivet af Det Classenske Fideicommis på forlaget Gyldendal og skrevet af John Erichsen. Forud gik et næsten fireårigt forskningsprojekt. Dette og udgivelsen var finansieret af Fideicommisset i samarbejde med Augustinus Fonden.

“Grever, baroner og husmænd” handler om 1900-tallet og opgøret med overklassens privilegier i mellemkrigstidens Danmark. Bogen, der er skrevet af  John Erichsen og Ditlev Tamm, blev udgivet i 2014 af Gyldendal og foreligger nu (2019) i 4. oplag.

Fra Slottets Tid fortæller om den lollandske herregård Pederstrup i perioden 1858 til 1938. Historien handler om et drømmeslot, en 60 tønder land stor landskabspark, raceheste i herskabsstalden og ekstravagant livsstil. Den ender med indbo-auktion, godsets salg og indretning af Reventlow-Museet i hovedbygningen.

Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt – ikke alene for den landskabelige have – men for tiden som sådan.

Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne.

Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960.

Til bryllup i 1500-tallets København. I 1557 skænkede Christian III’s dronning, Dorothea, staden København et kosteligt smykke. Tanken var, at de fornemme borgerdøtre, der stod brud på rådhuset, kunne bære dette smykke til låns.

– en herregård ved Næstved. 2002 Den, der nærmer sig Næstved ad Præstøvejen, kan ikke undgå at bemærke en stor, hvid hovedbygning nord for landevejen. Det er herregården Rønnebæksholm, der har rødder tilbage til middelalderen.

DRØMMEN OM NORGE af John Erichsen 1999. Norske huse i Danmark gennem 250 år. Dette er en bog om det århundredgamle fællesskab mellem Norge og Danmark og det venskab, der opstod, da de statsretlige bånd bristede.

Danmarks Rigsarkiv er i besiddelse af en enestående samling af konstruktions- og dekorationstegninger til orlogsskibe fra 1600-årene og op til træskibsæraens slutning omkring 1860. Andre store flådenationer som England og Frankrig kan ikke opvise tilsvarende samlinger.

Frederiksstaden eller Amalienborg-kvarteret er Danmarks mest storslåede byplananlæg fra Enevældens tid. I virkeligheden udtrykker denne bydel, der opstod i årene efter 1749, enevældens statsmodel med kongens ophøjede rytterstatue i midten omgivet af palæer og borgerhuse, alt velordnet af uniforme bygninger i en stram geometrisk plan. Her hersker regularitet og orden, sådan som også samfundet skulle […]

I forbindelse med den internationale museumskongres i København 1974 arrangerede John Erichsen på Københavns Bymuseum udstillingen ‘Københavnske motiver 1587-1807’. Kataloget er en kommenteret registrant over samtlige kendte byprospekter, dvs. akvareller, kobberstik og tegninger fra den tidligste afbildning af byen 1587 og frem til det engelske bombardement 1807, hvorefter Guldladeren frembragte et væld af bybilleder.

Amalienborg-kvarteret er det mest fuldendte og kostbare udtryk for den kongekult, der var så karakteristisk for det enevældige styre i Danmark 1660-1849. Midtpunkt i denne kongeby er det ophøjede rytterportræt af kong Frederik V som romersk imperator, udødeliggjort som den fromme landsfader, menneskeven og milde fyrste. Arbejdet med bronzestatuen og marmorsoklen stod på fra 1754 til […]

1999 markedes 250-året for Frederiksstadens grundlæggelse med en stor udstilling på Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark), det tidligere Frederiks Hospital, opført som en del af det nye kvarter. Udstillingen, der fik titlen GUD KONGE BY, var arrangeret af John Erichsen. Kataloget var redigeret af samme, der som hovedforfatter formidlede bydelens tilblivelse sammen med Hanne Raabyemagle og Claus M. […]

I 2005 foretog John Erichsen sammen med Luise Skak-Nielsen en grundig analyse af Liselunds havearkitektoniske udtryk omkring år 1800. Ved at stille nye spørgsmål og indrage hidtil uudnyttet kildemateriale lykkedes det at nå frem til en nytolkning af dette enestående haveanlæg.

En bygningshistorisk og bygningsarkæologisk undersøgelse af Pederstrups hovedbygning redegør for de mange lag i husets komplicerede historie fra 1500-tallet til i dag. Samtidig kortlægges alle bygningsdele og detaljer på etageplaner med farvesymbolik, der refererer til bygningshistoriens kronologi. Undersøgelsen er udført 2009 af John Erichsen i samarbejde med restaureringsarkitekt Peter Bering for Reventlow-Museet og med tilskud fra […]

Kortlægning af herregårdens spor i det store kulturlandskab mellem Halsted og Ravnsborg, som spøgefuldt har fået titlen ‘De lollandske Alper’. Projektet kombinerede litteratur- og arkivstudier med registrering i landskabet. Formålet var at etablere grundlaget for en alsidig og flerstrenget formidling af historiens spor på denne kuperede del af det herregårdsrige Lolland.

Farver og overflader. Grundet udbredt utilfredshed med farvesætningen og overfladebehandlingen på Nationalmuseets hovedsæde, Prinsens Palæ, nedsatte museets direktion i 1997 en arbejdsgruppe. Resultatet af gruppens arbejde forelå i 1998 i en rapport, skrevet og tilrettelagt af John Erichsen.