Bogen om Sydhavsøernes herregårde fra 2021 blev udsolgt og udkom derfor i 2023 i 2. oplag.
I 2024 har Museum Lolland-Falster desuden udgivet samme som en mere turismemæssig version i tre udgaver; henholdsvis en engelsk, en tysk og en dansk udgave.
Med de galoperende varmeudgifter har vinduesgardiner fået ny aktualitet og i tidsskriftet SKALK (oktober 2022) fortælles historien om Gardinet som skærm, pryd og status. Artiklen er skrevet af min viv og arbejdsfælle Luise Skak-Nielsen, som uddybede emnet i en større kontekst i bogen Det påklædte hjem – tekstiler og boligkultur, udgivet af HISTORISMUS i 2017.
14. september 2017 udkom bogen Brødrene Classen – veje til rigdom, magt og udødelighed. Den er udgivet af Det Classenske Fideicommis på forlaget Gyldendal og skrevet af John Erichsen. Forud gik et næsten fireårigt forskningsprojekt. Dette og udgivelsen var finansieret af Fideicommisset i samarbejde med Augustinus Fonden.
Fra Slottets Tid fortæller om den lollandske herregård Pederstrup i perioden 1858 til 1938. Historien handler om et drømmeslot, en 60 tønder land stor landskabspark, raceheste i herskabsstalden og ekstravagant livsstil. Den ender med indbo-auktion, godsets salg og indretning af Reventlow-Museet i hovedbygningen.
I 2014 udgav Gyldendal bogen Grever, baroner og husmænd – opgøret med de store danske godser 1919, skrevet af John Erichsen og Ditlev Tamm. Det flerårige bogprojekt var finansieret af Augustinus Fonden, mens Dreyers Fond bekostede bogens trykning.
Bogen er nu i 4. oplag.
Godt ti år efter at Rønnebæksholms hvidkalkede, nygotiske hovedbygning stod færdig, opførtes i 1852 i parkens fjerneste krog en rødstens pavillon i renæssancestil med tårn. Hvilket formål skulle den lille bygning tjene, og hvorfor adskiller den sig så markant fra hovedhuset?
Miniatureslottet i herregårdsparken – Grundtvigs digterværksted på Rønnebæksholm er titlen på John Erichsens bidrag til festskriftet Liber Amicorum Ditlev Tamm – Law, History and Culture, som udkom 7. marts 2011 hos Djøf Publishing. En særudgave om Grundtvigs digterpavillon er udgivet og forhandles af Forlaget Historismus.
I jubilæumsværket Højesteret – 350 år har John Erichsen skrevet kapitlet om rettens lokaler på Christiansborg. Han er desuden billedredaktør af bogen, som udkom på Gyldendal 14. februar 2011.
Med titlen Et herregårdsspøgelse har John Erichsen skrevet om de mange kunstværker og antikviteter, der som følge af lensafløsningen blev afgivet fra en række herregårde til offentlige museer og samlinger. Artiklen, der er et forarbejde til en større bog, kan læses i Meddelelser fra Adelsforeningen oktober 2010
Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989
Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002
Oplevelser – herregårdenes nye markeder, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet 2009
BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og dets rolle som katalysator i denne lange proces belyses i et bredt perspektiv, hvor samfundsudviklingen danner et hovedspor.
BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN er en bog, der sammenfletter kulturhistorie og havehistorie. Bogen er rigt illustreret med mange historiske billeder og et stort nyt billedstof.
ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt.
Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet.
ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE er mere end en traditionel lokalhistorisk monografi, for emnet er anskuet bredt og sat ind i en større sammenhæng De fænomener og udviklingstendenser, der optræder i Blågårdsgade, er ikke specifikke for netop denne gade. Der kan trækkes paralleller til utallige andre gader i andre byer. Dermed får bogen et videre perspektiv af interesse også for kulturhistorikere, planlæggere og samfundsforskere.
I 2005 foretog John Erichsen sammen med Luise Skak-Nielsen en grundig analyse af Liselunds havearkitektoniske udtryk omkring år 1800. Ved at stille nye spørgsmål og indrage hidtil uudnyttet kildemateriale lykkedes det at nå frem til en nytolkning af dette enestående haveanlæg.
Virksomheden udvider: Pr. 1. april 2010 er kulturhistorikeren, mag.art. Luise Skak-Nielsen ansat i Historismus
Genudgivelse af Nationalmuseets herregårdsværk 1-4 for Dansk Bygningsarv A/S november 2009.
Ud fra udvalgte genstande i Bymuseets samlinger skildres Københavns historie i grundtræk. Bogen, der udkom 1984 i både en dansk og en engelsk version, er redigeret af John Erichsen, der tillige er medforfatter sammen med Luise Skak-Nielsen, Peter Penz og Mette Brun Beyer. Grafisk form: Freddy Pedersen.
Samtidige fotografier giver et levende og bevægende indtryk af den del af København, men normalt ikke hører så meget om – det er ‘bagsiden af medaljen’ der oprulles for vore øjne. Vi færdes i gader, gyder og baggårde, er på arbejde, på værtshus, besøger de ‘offentlige fruentimmere’, træffer byens originaler eller outsidere, og ser endelig de udstødte på anstalten eller fængslet.
Bogen blev til efter en betydelig udstillingssucces på Københavns Bymuseum, hvor forfatteren i 1978 arangerede en større udstilling med samme titel. Størstedelen af bogens materiale stammer fra Bymuseets arkiv, men er desuden suppleret med enkelte billeder fra Nationalmuseet og Det kongelige Bibliotek.
Bogen udkom på Gyldendal, der i 1987 udsendte en revideret udgave. Grafisk tilrettelæggelse: Austin Grandjean.
I forbindelse med den internationale museumskongres i København 1974 arrangerede John Erichsen på Københavns Bymuseum udstillingen ‘Københavnske motiver 1587-1807’. Kataloget er en kommenteret registrant over samtlige kendte byprospekter, dvs. akvareller, kobberstik og tegninger fra den tidligste afbildning af byen 1587 og frem til det engelske bombardement 1807, hvorefter Guldladeren frembragte et væld af bybilleder.
En bygningshistorisk og bygningsarkæologisk undersøgelse af Pederstrups hovedbygning redegør for de mange lag i husets komplicerede historie fra 1500-tallet til i dag. Samtidig kortlægges alle bygningsdele og detaljer på etageplaner med farvesymbolik, der refererer til bygningshistoriens kronologi. Undersøgelsen er udført 2009 af John Erichsen i samarbejde med restaureringsarkitekt Peter Bering for Reventlow-Museet og med tilskud fra Kulturarvsstyrelsen.
Pederstrup. Foto: J E
Kortlægning af herregårdens spor i det store kulturlandskab mellem Halsted og Ravnsborg, som spøgefuldt har fået titlen ‘De lollandske Alper’. Projektet kombinerede litteratur- og arkivstudier med registrering i landskabet. Formålet var at etablere grundlaget for en alsidig og flerstrenget formidling af historiens spor på denne kuperede del af det herregårdsrige Lolland. Kronologisk spænder området fra middelalderens kloster i Halsted og fæstningen Ravnsborg over herregården Juellinge 1719 og to århundreder frem, over Pederstrup med fokus på 1800-årene og frem til Knuthenlund, der har sin tyngde i 1900-tallet, men også når helt frem til dagens moderne økologiske storbrug.
Projektet fiansieret af Realdania og Lolland Kommune. Museumsinspektør Ph.D. Hoger Berg fra Reventlow-Museet stod for projektet med John Erichsen som vejleder. Rapporten ‘De lollandske Alper – udflugter i et herregårdslandskab. Kortlægning og formidling af et kulturlandskab’ forelå december 2009.
Amalienborg-kvarteret er det mest fuldendte og kostbare udtryk for den kongekult, der var så karakteristisk for det enevældige styre i Danmark 1660-1849. Midtpunkt i denne kongeby er det ophøjede rytterportræt af kong Frederik V som romersk imperator, udødeliggjort som den fromme landsfader, menneskeven og milde fyrste. Arbejdet med bronzestatuen og marmorsoklen stod på fra 1754 til 1772 år under ledelse af den indkaldte franske billedhugger J.-F.J. Saly. Det store monument blev bekostet af Asiatisk Kompagni, der måtte udrede et beløb svarende til omkostningerne ved opførelsen af hele ti Amalienborg-palæer.
Om monumentets tilblivelse og historie arrangerede John Erichsen i 1976 sammen med forskningsbibliotekar Emma Salling en større udstilling på Københavns Bymuseum.
Bogen beskriver et af museets mest populære bygningsanlæg fra 1700- og 1800-årene og hvordan det blev flyttet til sin nuværende placering. Danmark er kendt for sine flytninger og genopførelse af ældre bygninger i sine bygningsmuseer, og de fagfolk, der forestod arbejdet gennem et halvt århundrede, gør rede for processen og tankerne bag. Her fortælles om selve metoderne samt byggeskik, boligkultur og havehistorie, men der fortælles også almindelig landbo- og museumshistorie. De til lejligheden optagne fotografier overgås kun af et besøg på selve Frilandsmuseets fynske vandmølle. Med engelsk resumé. Redaktion: John Erichsen, Tekst: Frode Kirk, Niels Erik Jensen, Peter Michelsen, Lene Floris og Mette Skougaard. Foto: Roberto Fortuna, grafisk form: Freddy Pedersen
Frilandsmuseet, 1998. Bogen forhandles i Frilandsmuseets butik.
I 250-året for Frederiksstadens grundlæggelse 1999 blev denne bydelsfolder fremstillet for Slots- og Ejendomsstyrelsen. Formålet var gennem tekst og billeder at give en kortfattet introduktion og guide til den, der på egen hånd ville opleve dette enesteående Københavnske kvarter. Med folderen i hånden kan man vandre fra bygning til bygning og få historien om både helheden og de enkelte huse, rytterstatuen af kong Frederik V ikke at forglemme.
Ud over Danmark ligger herregårdene som en del af det kulturlandskab, de selv gennem tiderne har været med til at forme. De store huse vidner om århundreders liv og virke og om den væsentlige indflydelse, gårdene og deres ejere har øvet på livet i Danmark – politisk, økonomisk, socialt og kulturelt.
Gennem de sidste hundrede år har herregårdenes situation ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Godserne med deres prægtige bygninger, parker og vidtstrakte marker og skove skal finde en ny rolle. Et centralt spørgsmål er: Hvordan sikres de store kulturværdier for eftertiden?
Der er behov for en saglig formidling af herregårdenes betydning og aktuelle situation. Dertil kræves viden og både fortid og nutid. Værkets fire bind giver tilsammen en nuanceret fremstilling af herregårdsmiljøet gennem 500 år, fra sendmiddelalderen til den nyeste nutid.
Som noget helt nyt og banebrydende er værket disponeret ikke udfra den enkelte herregård, men i temaer, der er samlet i de fire bind under titlerne: Gods og samfund, Anlæg, interør og have, Drift og landskab, Moderne brug og bevaring.
De fire bind blev udgivet samlet af Nationalmuseet 2004-06. Initiativet til værket udgik fra John Erichsen, der sammen med Mikkel Vendborg Pedersen redigerede de fire bind med bidrag af 27 forfattere. Redaktionskomiteen bestod udover de to redaktører af Per Kristian Madsen (formand), Peter Bering og Ulla Kjær. John Erichsen var billedredaktør, og samtlige nyoptagelser til værket skyldes Roberto Fortuna. Tilrettelægning: Mette & Eric Mourier.
Værket blev genudgivet af Dansk Bygningsarv A/S i 2009.
Farver og overflader.
Grundet udbredt utilfredshed med farvesætningen og overfladebehandlingen på Nationalmuseets hovedsæde, Prinsens Palæ, nedsatte museets direktion i 1997 en arbejdsgruppe. Resultatet af gruppens arbejde forelå i 1998 i en rapport, skrevet og tilrettelagt af John Erichsen.
1999 markedes 250-året for Frederiksstadens grundlæggelse med en stor udstilling på Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark), det tidligere Frederiks Hospital, opført som en del af det nye kvarter. Udstillingen, der fik titlen GUD KONGE BY, var arrangeret af John Erichsen. Kataloget var redigeret af samme, der som hovedforfatter formidlede bydelens tilblivelse sammen med Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt. Grafisk form: Freddy Pedersen. 188 s.
Kataloget forhandles i Designmuseum Danmarks butik.
I forbindelse med udgivelse af Nationalmuseets firebinds bogværk HERREGÅRDEN . Menneske – Samfund – Landskab – Bygninger gennemrejste værkets fotograf Roberto Fortuna og billedredaktør John Erichsen i 2003-06 Danmark for at indfange herregårds-miljøet i bred forstand. Et udvalg af de mange billeder blev sammensat til en udstilling, der tegnede et alsidigt portræt af herregården på det tidspunkt.
Udstillingen viste storslåede produktionslandskaber, fornemme hovedbygninger, smukke parker, store avlsgårde og de mange historiske spor, herregården haf afsat i det danske kulturlandskab. Dørene åbnedes også til privaten, hvor man fik et indblik i en verden, der normalt ikke er tilgængelig for offentligheden. Fotografierne var krydret med smukke genstande fra udvalgte danske herregårde.
Udstillingen var tilrettelagt af John Erichsen og mag.art. Luise Skak-Nielsen. Efter præsentationen på Pederstrup 2008 rejste udstillingen til Nationalmuseets jyske ‘filial’ Kongernes Jelling og derfra videre til Djursland, hvor den i 2009 blev vist på Herregårdsmuseet Gammel Estrup.
Med udstillingen ‘Mennesker på Herregåden – Lolland 1880-1960’ sattes i 2006 og det følgende år fokus på en periode, hvor herregårdene var befolket af mange mennesker. Et stort folkehold betjente herskabet i hovedbygningen, og en hærskare arbejdede på avlsgården og i skoven. Der var et myldrende liv, og det er disse minisamfund, der blev portrætteret med fotografier, erindringer og genstande fra perioden.
Først præsenteredes Pederstrup, en af familien Reventlows mange herregårde, som den tog sig ud efter en ombygning 1860, og indtil hovedbygningen blev tilbageført og indfrettet som museum 1938. Med Pederstrup som eksempel blev rammerne for det herskabelige liv præsenteret.
Dernæst vistes et afsnit om hovedbygningen på de lollandske herregårde generelt med herskab og tjenestefolk. Herefter gik turen ned på avlsgården, hvor inspektøren, forvalteren og andre ledere stod i spidsen for de mange karle, elever, husmænd, piger og daglejere. Endelig var der skoven, som var underlagt skovrideren og hans folk. Tilsammen udgjorde alle disse mennesker herregårdens hierarki – fra godsejer til daglejer. Det var mange trin på stigen og langt mellem trinene.
I århundreder havde herregårdene været samfundets rygrad og fungeret som statens forlængede arm ude i provisen. Med grundloven 1849 mistede adelen og godsejerne deres privilegier, men den politiske magt forblev indtil systemskiftet 1901 hos godsejerne. Herregårdene var dog i reglen sognets største arbejdsplads og vigtige uddannelsessteder, og de spillede fortsat en stor rolle for lokalt liv og identitet. Og indtil ca. 1960 var herregården endnu ramme om mange menneskers hverdag.
Udstillingens koncept, sammensætning og gennemførelse skyldtes John Erichsen i samarbejde med mag.art. Luise Skak-Nielsen. På baggrund af udstillingen udgav de i 2006 en bog med samme titel.
Virksomheden HISTORISMUS har til huse i den tidligere skovriderbolig Søgaard i Vesterborg. Om bygningens historie og skovriderens boligforhold beretter dette lille skrift. Fra skovridergården bestyredes 3.000 tdr. land skov under grevskabet Christianssæde, indtil familien Reventlow måtte frasælge skoven i 1938.
Det nuværende stuehus opførtes 1905 efter tegning af arkitekt Viggo Dahl fra København. Til skovridergården hører desuden to stråtækte bindingsværkslænger fra o. 1840. Det velbevarede anlæg blev bygningsfredet i 2004.
Særtryk af Lolland-Falsters Historisk Årbog 2003. Tekst: John Erichsen. Foto: Roberto Fortuna. Pris 40 kr. (inkl. moms) plus forsendelse.
Københavns Byret i 200 år
Københavns Råd-, Dom- og Arresthus blev skabt 1805-15, en fattig tid, hvor ulykkerne regnede ned over det lille Danmark. Ikke desto mindre fik vi med Råd- og Domhuset – takket være overlandbygmester C.F. Hansens geni – et hovedværk i både dansk og europæisk arkitektur.
Huset med den store tempelfront mod Nytorv er et internationalt værk, der trækker på inspiration fra Italien, Frankrig og England. Man kan næppe hævde, at bygningen rummer noget karakteristisk dansk, men til gengæld lykkedes det arkitekten at kombinere sine inspirationer og ud af dem skabe et helstøbt arkitekturværk af højeste karat.
Fire specialister skriver levende om bygningens tilblivelse og indhold og dens skæbne efter at C.F. Hansen havde afleveret den til stat og kommune. Først ridser Ditlev Tamm Byrettens historie op, dernæst beretter John Erichsen om bygningens tilblivelse og oprindelig funktion, hvorefter Lene Gerd Larsen og Jens Fredslund fortæller om eftertidens ombygninger og restaureringer Bogen er rigt illustreret, bl.a. med ældre malerier, kobberstik, arkitekturtegninger og fotografier.
Et væsentligt element er de mange fremragende fotografier, der er optaget specielt til denne bog. De udgør i sig selv en tolkning og formidling på højt kunstnerisk niveau af det enestående bygningsværks mange kvaliteter – ude som inde. En tidstavle sammenfatter bygningens historie, og bogen rundes af med fortegnelse over kilder og litteratur samt personregister.
Redaktion og billedredaktion:Bygnings- og kulturhistorikeren John Erichsen
Forfattere:Retshistorikeren, professor Ditlev Tamm, John Erichsen samt arkitekterne lektor Lene Gerd Larsen og kgl. bygningsinspektør Jens Fredslund
Fotograf: Roberto Fortuna fra Nationalmuseet
Grafisk tilrettelæggelse: arkitekt Jens Bertelsen
Udgivet af Forlaget Thomson 2006
I anledning af Højesterets 350-års jubilæum udgav Gyldendal i februar 2011 en større bog, redigeret af Per Magid, Torben Melchior, John Stokholm og Ditlev Tamm. John Erichsen var bogens billedredaktør og bidrog desuden med et kapitel om Højesterets fysiske rammer – de stilfulde interiører med neoklassicistisk inventar i det tredie Christiansborg.
Luise Skak-Nielsen: Tivoli og verden udenfor er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. For første gang gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840’ernes guldaldertid til dagens komplekse samfund.
Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasninger til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads i samfundslivet. Tivoli er berømt, men bag det velkendte, faste Tivoli-billede gemmer sig mange historier om skiftende vilkår og satsninger. Hver epoke har præget forlystelseshaven, og samspillet med tiden og omverdenen er en væsentlig vinkel i denne bog. Et omfattende, autentisk billedmateriale følger tidsrejsen i Tivoli gennem mere end 150 år.
Af Luise Skak-Nielsen. Forlaget Høst & Søn 2000. Grafisk form: Freddy Pedersen. Pris: 300 kr. (inkl. moms) plus forsendelse.
Pederstrup er den eneste offentligt tilgængelige herregård på Sydhavsøerne. den er beliggende i et udpræget godslandskab med vidtstrakte marker og store skovpartier. Hovedbygningen fra 1813-22 ligger i ensom majestæt i en landskabspark, omgivet af søer og sjældne træer.
Med udgangspunkt i 10 udvalgte kunstværker og genstande fra Reventlow-Museet arrangeredes i år 2000 en mindre udstilling, som siden blev omsat i denne lille publikation. Her fortæller hvert objekt om C.D.F. Reventlow som herremand, adelsmand, bygherre, familiemenneske, embedsmand, samfundsreformator,forstmand, skolemand og tusindkunstner.
De ti objekter belyser således hver for sig aspekter af statsmandens personlighed og virke.
På publikationens forside vises det autoritative porttræt af C.D.F. Reventlow, malet 1805 af Hans Hansen (udsnit). Grafisk tilrettelæggelse Freddy Pedersen.
Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-tallets malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger?
Landskabsparken ved herregården Pederstrup på Lolland er formidlet gennem et skiltningsprojekt, opstillet 2008. På parkeringspladsen modtages de besøgende af denne velkomsttavle med kort over området, beskrivelse af stedets historie samt information om Reventlow-Museet. Tavlen rummer desuden en ‘postkasse’ med forklarende brochurer på dansk, engelsk og tysk. Introduktionsstanderen suppleres af mindre skilte ved enkelte bygninger og anlæg. Konceptet er udarbejdet sammen med mag.art. Luise Skak-Nielsen, grafikken skyldes Lars Møller Nielsen, mens arkitekt Mikael Thorsted har ansvaret for det arkitektoniske design.
På Næstved Kommunes Kunst- og Kulturcenter Rønnebæksholm opstilledes i 2002 et skilteprogram, der formidler herregårdens bygninger og park. Ved indgangen til parken modtages de besøgende af en stor velkomstplanche, og her kan man desuden hente en brochure med kort og forklaring til parkens bygninger og haveelementer. Disse er desuden formidlet med diskrete skilte de pågældende steder.
Dette formidlingsprogram er udført i samarbejde med mag.art. Luise skak-Nielsen.
Danmarks Rigsarkiv er i besiddelse af en enestående samling af konstruktions- og dekorationstegninger til orlogsskibe fra 1600-årene og op til træskibsæraens slutning omkring 1860. Andre store flådenationer som England og Frankrig kan ikke opvise tilsvarende samlinger.
BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN er historien om Det kgl. danske Haveselskab, Danmarks ældste i sin art; det blev stiftet 1830. Men bogen er mere end det. Som titlen signalerer, er der tale om Havesagens udvikling og udbredelse i Danmark fra noget elitært – forbeholdt de få – til vore dages folkelige bevægelse. Selskabets egen historie og […]
ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE følger en gades udvikling gennem 150 år, fra landliggeridyl over pulserende forretningsstrøg i et tætbebygget arbejderkvarter til dagens sanerede gade, hvor gennemstrømningen af mennesker er ophørt. Den beskriver, hvordan gadebillede og gaderum formes og ændres af forskellige faktorer: den almindelige samfunds- og byudvikling, politisk planlægning og bindinger i lokalmiljøet. ALLE KENDER BLÅGÅRDSGADE […]
Luise Skak-Nielsen: Tivoli og verden udenfor er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. For første gang gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840’ernes guldaldertid til dagens komplekse samfund. Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasninger til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads […]
Mode, stil, smag, i: Boligform og livsstil (De kulturhistoriske museers årbog Arv og Eje) 1989
Da Abell inviterede vennerne i Tivoli. Et kulturradikalt projekt i Mindernes Have, i Kjell Abell blomstrer ikke for enhver, 2002
Oplevelser – herregårdenes nye markeder, i: Nationalmuseets bogværk Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger, bd. 4, 2006, genudgivet 2009
Bogen ‘De gamle Huse’ er på én gang et stykke museumshistorie og en præsentation af det smukt beliggende frilandsmuseum ved Maribo Søndersø. Vi hører også om det gamle landbosamfund og byggeskikken på Sydhavsøerne.
Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960.
Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt – ikke alene for den landskabelige have – men for tiden som sådan.
Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-tallets malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger?
Luise Skak-Nielsen og John Erichsen ved porten til ejendommen Malmøgade 6 på Østerbro, hvor virksomheden har til huse på 2. sal.
Bogen om Sydhavsøernes herregårde fra 2021 blev udsolgt og udkom derfor i 2023 i 2. oplag.
I 2024 har Museum Lolland-Falster desuden udgivet samme som en mere turismemæssig version i tre udgaver; henholdsvis en engelsk, en tysk og en dansk udgave.
I efteråret 2021 udkom Sydhavsøernes herregårde – Lolland-Falster 1500 – 2020, skrevet af John Erichsen, formgivet af Carls Zakrisson og udgivet af Museum Lolland-Falster. Bogen er på 366 sider og rigt illustreret med både historiske billeder og til lejligheden optagne fotografier.
Bogen om Sydhavsøernes mange herregårde er under bearbejdelse til en mere turismeorienteret og kortere version, som søges udgivet i en henholdsvis engelsk, tysk og dansk udgave.
Tivoli og verden udenfor, udgivet år 2000
Det er en kulturhistorisk fortælling om forlystelseshaven, der blev et nationalklenodie. Her gives en samlet skildring af Tivolis udvikling fra 1840’ernes guldaldertid til vore dages komplekse samfund.
Bogen fortæller om forlystelser, underholdning, moder og stil. Om traditioner og deres tilpasning til tidens krav. Om mangfoldigheden, publikum og Tivolis plads i samfundslivet. Tivoli er berømt, men bag det velkendte, faste Tivoli-billede gemmer sig mange historier om skiftende vilkår og satsninger. Hver epoke har præget forlystelseshaven, og samspillet med tiden og omverdenen er en væsentlig vinkel i denne bog.
Et omfattende, autentisk billedmateriale følger tidsrejsen i Tivoli gennem mere end 150 år.
303 sider.
Bogen er skrevet af magister i europæisk etnologi Luise Skak-Nielsen, der i ti år var ansat som Tivolis virksomhedshistoriker.
300 kr. inkl. moms men ekskl. forsendelse.
Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780 – 1830 tager udgangspunkt i dette modsætningsfyldte begrebspar, som var centralt – ikke alene for den landskabelige have – men for tiden som sådan. 
